AKUT SKADE
En akut skade opstår pludseligt og uden nogen form for varsel. Du er sjældent i tvivl om der er opstået en skade, da smerterne som regel begrænser, eller sætter en stopper for din videre aktivitet. Udover smerter er rødme, hævelse og varme, samt direkte eller indirekte trykømhed karakteristiske kendetegn på denne type skader.
Akutte skader kan være af varierende sværhedsgrad, fra lette forstuvninger af ledbånd og bristninger i muskulaturen, til svære ledbåndsskader, hovedskader og knoglebrud. Forekomst, og graden af de akutte skader, er i stor grad afhængig af hvilken idræt du udøver.
Ledbåndsskader og muskelbristninger sker typisk i kontaktidræt med stor kraftudfoldelse og hurtige retningsskift, eksempelvis fodbold og håndbold, mens de sværere hovedskader og knoglebrud typisk sker i idrætter som ridning, cykling og kampsport.
Hvis smerterne er meget voldsomme ved akutte skader, bør du kontakte skadestue eller egen læge. I mildere tilfælde vil akut behandling efter RICE(M)-princippet, efterfulgt af behandling og genoptræning hos fysioterapeut eller kiropraktor, kunne klare skaden.
R: Rest = hvile
I: Ice = kulde
C: Compress = kompression
E: Elevation = løft
M: Mobilisering = bevægelse
Hvile: STOP aktivitet så snart du oplever smerte, at fortsætte kan forværre din skade, hvis knæ eller ankel er skadet undgå vægtbæring de næste 24-48 timer.
Kulde: Læg en ispose eller kuldeomslag på det skadede område, læg aldrig is direkte på huden, da der vil være risiko for frostskader, brug derfor et tyndt viskestykke mellem huden og isposen. Generelt anbefales det at man de første 6 timer bruger is i 20 minutter ad gangen, og holder pause med isen i de næste 40 minutter, derefter anvendes isposen hver 2. time. Vær opmærksom ved brug af kuldepakning på børn og ældre mennesker, og brug aldrig is på bevidstløse personer.
Kompression: Forbind det skadede område med en støttende elastisk forbinding, kompression reducerer blødning og hævelse, men må ikke stramme så meget at den forhindrer blodgennemstrømningen. Fjern forbindingen når du skal sove.
Elevation: Løft det tilskadekomne område, helst over hjertehøjde. Løftet reducerer trykket i blodkarrene, dermed vil der ske mindre blodudtrædning i det skadede område. At holde det skadede område løftet vil også have god effekt på at fjerne hævelsen og væskeansamlingen, derfor er det er det en god ide at fortsætte med elevation i 48 timer efter at skaden er opstået.
Mobilisering: Efter 24-48 timer kan genoptræningen starte. Start med at bevæge det tilskadekomne område uden vægtbelastning, tidlig mobilisering hjælper til en hurtigere heling af skaden, da den reducerer hævelsen og hurtigere giver bevægeligheden tilbage. Det er vigtigt at du ikke oplever vedvarende forværring af smerterne efter mobiliseringsøvelserne, forbigående lettere ømhed er helt normalt.
OVERBELASTNINGSSKADER
Overbelastningsskader opstår når kroppen bliver udsat for forkert og/eller for hård påvirkning gennem længere tid. Skaden kan opstå pludseligt eller gradvist, men ofte har skaden været på vej gennem længere tid, du har måske bare negligeret faresignalerne, men nu siger kroppen pludselig STOP.
Årsagen til overbelastningsskader er, at belastningen på vævet er for stor i forhold til vævets styrke, dvs. at vejen ud af en overbelastningsskade vil være at styrke vævet og reducere belastningen. Vævet kan styrkes gennem specifik og målrettet træning. Belastningen kan reduceres ved at forbedre teknik og variere træningen.
Da der ofte er tale om inflammationstilstande i sener og slimsække samt muskel- og senetilhæftninger, kræver skaden ofte behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Behandlingen foregår parallelt med genoptræningen. Men både behandlings- og genoptræningsforløbet kan være langvarigt, derfor er tålmodighed yderst påkrævet for at opnå et godt resultat.