Anatomi

Ryggens form

Set fra siden har rygsøjlen 3 krumninger. Nakken og lænden har begge et forlæns svaj der kaldes lordose, mens brystdelen har en baglens krumning der kaldes kyfose.

Kyfosen er en primær krumning, det vil sige at den er tilstede allerede ved fødsel, mens lordosen er et sekundær svaj der udvikles efter fødselen.

Nakkesvajet udvikles når spædbarnet startet med at løfte hovedet, og lændesvajet når barnet starter at kravle og gå.

Graden af krumning og svaj kan være variere fra person til person, og de kan ændres ved sygdomme, smertetilstande og ændringer i holdning, fx ved osteporose og Scheuermanns sygdom ses forøget krumning i brystryggen, og under graviditeten øges lændesvajet.

Set bagfra burde rygsøjlen være lige, eventuelle skævhed til siden kaldes skoliose. Hvis årsagen til skoliosen er ukendt, kaldes den idiopatisk. Ved almindelige rygsmerter kan der opstå en smertebetinget skoliose, der kaldes antalgi. Akutte smerter i lænd og nakke kan også forårsage ændringer i lordosen, ofte ses udrettet svaj, der benævnes flektionsafværge eller flektionsantalgi.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.

Få den hjælp du har brug for

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis.

Hvirvler

Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler, samt korsben og haleben.

Ryghvirvlene er fortil opbygget af hvirvellegemet, og bagtil af hvirvelbuen, der sammen danner rygmarvskanalen. Mellem hver af ryghvirvelerne er der en skive af brusk der kaldes diskus, der giver rygsøjlen fleksibilitet og fungerer som en stødpude.

Hvirvellegemet er hovedsagligt opbygget af knoglevæv der har svampeagtig struktur, og er omgivet af et tyndt ytre kompakt knoglevæv. Det svampeagtige knoglevæv rummer rød knoglemarv, der producerer store mængder røde og hvide blodceller. Top og bund på hvirvellegemet benævnes endepladerne, her sidder diskus fast forankret.

Ud fra hvirvelbuen står tværtapperne og torntappen der fungerer som fæste for muskulatur og ledbånd. Op og ned fra hvirvelbuen står ledfacetter i par, der danner facetled med tilsvarende ledfacetter på nabohvirvlerne.

Led

Ryghvirvlene er indbyrdes forbundet med ægte og uægte ledforbindelser. Facetleddene og bækkenleddene er rygsøjlens ægte led, mens diskus og symfysen udgør de uægte ledforbindelser.

Et ægte led har en ledhulde og tillader store bevægelsesudslag, og de bruskbeklæde ledflader er omgivet af en ledkapsel af bindevæv. Indersiden af ledkapselen er beklædt af en hinde der kaldes synovialis, der producerer ledvæsken, som smører og ernærer ledbrusken.

Ledkapselen er rigt innerveret af nervefibrene der registrerer og formidler information om bevægelse og smertestimuli til centralnervesystemet. Leddet er forstærket af sener og ledbånd, og på hver side af leddet er der anbragt muskler der bevæge og stabilisere leddet.

Rygsøjlens ægte led er facetleddene og bækkenleddene, og det er orienteringen af facetleddene der bestemmer hvilke bevægelser der kan foregår i de forskellige afsnit af rygsøjlen.

I rygsøjlen er diskus og symfysen uægte ledforbindelser mellem hvirvellegemerne og mellem skambenene i bækkenet. Uægte led mangler ledhule og tillader kun små bevægelsesudslag. Forbindelsen mellem knoglene består af bindevæv eller brusk. Diskus er opbygget af bindevæv udformet som koncentriske lameller omkring en blødere kerne.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.

Få den hjælp du har brug for

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis.

Diskus

Diskus er en unik bruskskive der fungerer som støddæmper og stabilisator af rygsøjlen, samtidig giver den ryggen betydelig fleksibilitet.

Bruskskiven har sparsomlig blodforsyning, og er derfor ikke i så godt stand til at reparere sig selv efter en skade. Ernæringen sker via de tilstødende ryghvirvler, som har et stort netværk af blodkar der forsyner diskus med de nødvendige næringsstoffer gennem diffusion.

Det yderste hårde lag i diskus kaldes annulus fibrosus og den indre geleagtige kerne kaldes nucleus pulposus. Annulus består af bindevæv udformet som koncentriske lameller der ligger lagvis som årringe i et træ, og de yderste lag indeholder nervefibre. Nucleus er blød og elastisk.

Både de anulus og nucleus indholder et stort antal proteinmolekyler der binder væske, højt væskeindhold er nødvendig for at skabe et ekspanderende tryk i diskus, der kan absorbere stød gennem rygsøjlen.

Diskus tilpasser sig bevægelsene i rygsøjlen, ved foroverbøjninger presses kernen bagover og bindevævsfibrene i det yderste lag strækkes, og omvendt ved bagoverbøjninger.

Tunge løft med vrid kan forårsage skader på diskus. Der kan opstå revner i bindevævslaget, og den geleagtige kerne kan presses ud i det yderste lag diskus, eller ud i spinalkanalen, og forårsage pinefulde ryg- og bensmerter.

Sammensætningen af diskus ændrer sig med alderen, og det er tab af de proteinmolekyler der binder vand, og frigivelse af en række betændelsestimmulerende stoffer fra den indre kærne, repræsentere den største kemiske bidrag til slitagen af diskus, der kaldes diskusdegeneration.

Rygmarv og spinalnerver

Rygmarven er den delen af centralnervesystemet, der strækker sig fra hjernestammen og ned i rygmarvskanalen. Den består af nerveceller, og bundter af nervefibre, der forbinder hjernen til alle dele af kroppen.

Fra rygmarven afgår spinalnerverne i par. Rygmarven løber ikke helt ned i rygmarvskanalen, den stopper i niveau med 2. lændehvirvel (L2). Under dette niveau løber spinalnervene ned som en gruppe nerver der ligner en hestehale, der kaldes cauda equina.

Rygmarven og spinalnervene ligger beskyttet i spinalkanalen, her ligger de badet i spinalvæsken i en bindevævsæk der kaldes dura mater.

Det væskefylte rum mellem dura og rygmarven kaldessubduralrummet. Ved spinalpunktur udhentes spinalvæske fra subduralrummet, f.eks. ved undersøgelse for hjernehindebetændelse.

Rummet mellem dura og spinalkanalen kaldes ”epiduralrummet”, der er her en epiduralblokkade lægges, f.eks. ved fødsel og kejsersnit.

Spinalnervene forlader rygmarvskanalen gennem nerverodkanalen, der fortil dannes af bagkanten af hvirvellegemet og diskus, og bagtil af ledfacettene på hvirvelbuen.

Åbningen i rygmarvskanalen der dannes mellem to tilstødende hvirvler kaldes foramen intervertebrale, det er i denne åbning spinalnerven forlader rygsøjlen.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.