Spinalstenose i lænden
Hvad er der galt?
Almindelige aldersbetingede forandringer i lænderyggen kan hos nogle personer gøre pladsen i rygmarvskanalen mindre. Det kaldes spinalstenose eller rygmarvsforsnævring og kan betyde, at nerverne ned til benene har for lidt plads og bliver påvirket.
Det kan give smerter, føleforstyrrelser eller en fornemmelse af at være tung i benene, typisk når du går eller står. Samtidigt vil du opleve, at det hjælper at sidde ned eller bøje fremover, fordi nerverne så får mere plads.
Du kan også have ondt i ryggen. Det skyldes typisk ikke, at nerverne har mindre plads, men er oftest smerter fra ryggens led og muskler.
Hvad inkluderer pakkeforløbet?
Hvis det efter diagnostisk undersøgelse vurderes, at der er tale om lumbal spinalstenose i lænderyggen med symptomer i ryggen og til benene gennem maksimalt 1 år, så kan du være berettiget til pakkeforløbet.
Forløbet omfatter en forundersøgelsen med planlægning af forløbet, 2 milepælsundersøgelser efter 4 og 12 uger, samt de nødvendige behandlinger i hele perioden.
Pakkeforløbet strækker sig maksimalt 6 måneder fra opstart, hvor der i hele perioden et øget tilskud fra det offentlige til dine behandlingsudgifter.
Hent folder
Undersøgelsen hos kiropraktoren starter med en samtale omkring dine symptomer og de forventninger du har til behandlingsforløbet.
Hvad er behandlingen?
Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre for at holde smerterne nede. Det kan fx være stillinger og bevægelser. Smertestillende medicin hjælper kun meget begrænset på spinalstenose og kan generelt ikke anbefales til denne sygdom.
Kiropraktoren vil vurdere, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i din lænd vil kunne hjælpe. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, men kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til bedre at kunne gå og stå. Kiropraktoren kan også hjælpe dig i gang med træning, som passer til dig og dine smerter.
Langt de fleste skal ikke opereres. Hvis du gennem lang tid har store smerter,
du har meget svært ved at gå, og der ikke er anden behandling, som hjælper, vil kiropraktoren henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.
Hvad kan du selv gøre?
I din hverdag har du måske allerede fundet ud af, hvad der hjælper på smerterne – og hvad der gør dem værre. Hvis du bøjer ryggen – som du fx gør, når du sidder – bliver der mere plads i rygmarvskanalen, og du vil opleve, at det hjælper.
Bevægelse holder dig – og din ryg – smidig og i form, så det er vigtigt med daglig motion.
De fleste med spinalstenose kan cykle, uden at smerterne bliver værre. Du kan gå korte ture og så holde pauser ved at sidde eller bøje fremover, når smerterne bliver værre.
Det gør ikke noget, hvis aktiviteterne gør rygsmerterne værre i lidt tid, men forsøg
så vidt muligt at undgå aktiviteter, som forværrer bensmerterne betydeligt.
