Skader hos børn

Kolik

Den mest udbredte diagnosticering af spædbørnskolik er, hvis et ellers raskt barn, skriger mere end 3 timer om dagen, i mere end 3 dage pr. uge i mere end 3 uger. Der er højst sandsynligt flere årsager til kolik, og diagnosen siger jo ikke noget om hvorfor barnet græder.

En almindelige årsager til at barnet græder er ondt i ryg eller nakke. I svangerskabet kan sæde- eller tvillingleje øge belastningen på ryg og nakke. Fødselsprocessen er en hård belastning for barnet, et spædbørn kan derfor have ondt i ryg og nakke efter en hård fødsel, eller efter kejsernsit eller brug af fødselsforløsende hjælpemidler som sugekop og tang.

Belastninger i svangerskabet og under fødselen kan forårsage fejlstillinger eller dysfunktioner i ryg og nakke, hvis dette er tilfælde vil kiropraktisk behandling typisk hjælpe meget hurtigt. Kiropraktoren korrigerer fejlstillinger og dysfunktioner i led ved lette præcise tryk, samt giver let massage af de spændte muskler.

Mavesmerter er også en almindelig årsag til spædbørnkolik, mavesmerterne kan skyldes for hyppige eller store måltider, eller at mave- og tarmsystemet ikke fungerer optimalt ennu. Tal med din sundhedsplejerske eller din læge hvis du mistænker at dit barn har mavesmerter.

Ved fejlstillinger og dysfunktioner i ryg eller nakke kan der opstå reflektorisk irritation af nerverne der kaldes neuropati. Fra rygsøjlen er der nerveforsyning til vore tarme, derfor kan tarmfunktionen indirekte påvirkes af neuropati forårsaget af mekaniske dysfunktioner i rygsøjlen. Fra undersøgelser af voksne, ved man, at en af de positive bivirkninger af kiropraktisk behandling er bedre tarmfunktion.

Undersøgelser viser at kiropraktisk behandling kan nedsætte antal timer gråd pr. dag, og 1-5 behandlinger er typisk nok. I meget sjældne tilfælde henviser vi til sygehuset for røntgen undersøgelse. Uden behandling aftager typisk kolik ved 3 måneders alderen.

Er du i tvivl, vil der ikke ske noget ved at få dit barn undersøgt hos kiropraktor, er der ingen problemer i rygsøjlen, er der ingen grund til at påbegynde behandling.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.

Få den hjælp du har brug for

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis.

Segmenter dysfunktion

En dysfunktion defineres som en funktionsforstyrrelse. Segmentær dysfunktion er en betegnelse der dækker over en række tilstande der er lokaliseret i strukturer omkring et bevægelsessegment i rygsøjlen. Betegnelsen er upræcis, da den ikke beskriver hvilken strukturer der har funktionsforstyrrelse, og den siger ingenting om hvilken form for dysfunktion der er tale om.

Betegnelsen angiver blot at der er tale om en eller flere dysfunktioner, af en eller flere strukturer omkring bevægelsessegmentet, og det kan dreje sig om facetled, diskus, nerver og muskulatur samt dertil relaterede vaskulære og lympatiske strukturer. Oftes er der tale om mekaniske dysfunktioner, og dertil dysfunktion af nerver og muskulatur omkring segmentet.

Ved mekaniske dysfunktioner kan der ses reduceret eller forøget bevægelighed i segmentet. Reduceret bevægelse kaldes segmentær hypomobilitet, og skyldes oftes slitage, stivhed eller låsninger i ryggens led. Når der er funktionsforstyrrelser i facetleddene kaldes tilstanden facetledsyndrom. Forøget bevægelse i segmentet kaldes segmentær instabilitet, og skyldes ofte den instabilitet der følger diskusdegeneration og løshed i ledkapselen omkring facetleddene.

Dysfunktionerne forårsager ofte sekundære påvirkninger af nervevæv og muskulatur omkring segmentet, disse dysfunktioner kaldes samlet neuro-muskulære dysfunktioner.

I rygsøjlens overgangszonerne er hvirvelerne anderlede anatomisk udformet, og de har anderledes mekanisk funktion end de øvrige ryghvirvler. Funktionelt betyder dette at den harmoniske bevægelse af rygsøjlen brydes i overgangszonen, og dette forklarer hvorfor overgangszonerne er særlig udsat for belastninger og mekaniske dyfunktioner.

Segmentære dysfunktioner kan opstå som følge af en ekstrem eller pludselig bevægelse, hvor en eller flere strukturer omkring bevægelsessegmentet påvirkes eller beskadiges, men oftes opstår tilstandene under mere rolige og kontrollerede forhold. Det kan være tale om at der i forvejen er slitage og stivhed i segmentet, eller at muskulaturen i forvejen er udtrættet, dette forårsager en mindre dysfunktion i bevægelsessegmentet, og derfor er bevægelighed og motoriske kontrol i segmentet ændret. Denne mindre dysfunktion kan påvirker kroppens evne til at justere for de små og fine bevægelser der sker i bevægelsessegmentet, og derfor kan en eller flere strukturer omkring segmentet nemt overbelastes eller beskadiges under rolige og kontrollerede forhold.

Når de led-nære strukturer omkring bevægelsessegmentet overbelastes eller beskadiges, kan der opstå hold i ryggen, der omtales som låsninger i ryggen, årsagen er ofte ukontrollerede reflektoriske spasmer i muskulaturen i området. Andre årsager kan være ældre gentagende overbelastninger og mindre skader, som har medført slitage, stivhed og forkortninger i de led-nære strukturer, disse kan pludseligt kommer til udtryk under eller efter en uvant bevægelse. Ved gentagne segmentære dysfunktioner er årsagen sandsynligvis slitageforandringer i ryggen.

Ved stivhed og låsninger i ryggen er manuel behandling hos kiropraktor eller fysioteraput ofte effektiv. Manipulationsbehandling hos kiropraktor bryder den ukontrollerede spasme i muskulaturen ved at små specifikke tryk genopretter led funktionen og bryder den neuro-muskulære dysfunktion. Hos fysioterapeuten arbejdes der ofte med retningsspecifikke mobiliseringsteknikker og øvelser.

Når det akutte hold i ryggen er overstået er det vigtig at den underliggende årsag til dysfunktionen behandles og genoptrænes.

KISS

Ved KISS-syndromet er der tale om en fejlstilling eller dysfunktion af de øvre nakkehvirvler og/eller den omkringliggende muskulatur hos spædbørn. En god funktion i nakken er vigtig for barnets generelle udvikling, koordination og integration af sanseindtryk. En dysfunktion kan derfor påvirket barnets udvikling og velbefindende.
I 1950’erne observerede den tyske læge Dr. Gutmann en sammenhæng mellem fejlstillinger og dysfunktion i de øverste nakkehvirvler, og en asymmetrisk udvikling hos børn. I begyndelsen af 1990’erne beskrev den tyske læge og manuel mediciner Dr. Heiner Biederman KISS-syndromet. KISS er forkortelsen for ”Kinematic Imbalance du to Suboccipital Strain”, i Danmark har vi oversat betegnelsen til ”kranie-nakkeled induceret symmetriforstyrrelser”.

Barnets symptomer kan overlappe med koliksymptomerne, men er typisk flere og mere varierede:

  • Har en favoritside eller ligger i en tvangsstilling.
  • Hovedet holdes kraftig bagoverbøjet.
  • Kroppen har en C-form (”banan”-form).
  • Har svært ved at ligge ved det ene bryst.
  • Er generelt meget uroligt.
  • Har svært ved at spise og finde ro ved amning.
  • Er utrøsteligt.
  • Følger ikke den normale motoriske udvikling.
  • Er overdrevent ked at blive berørt på hovedet, f.eks. tøj over hovedet eller hue på.
  • Sover dårligt, og har hyppige eller pludselige opvågninger.

Er du i tvivl, vil der ikke ske noget ved at få dit barn undersøgt hos kiropraktor, og ved grovere motoriske mangler skal en læge selvfølgelig undersøge barnet først.

Ved behandlingen hos kiropraktor, korrigeres fejlstillinger og dysfunktioner af de øvre nakkehvirvler, og muskelspændingerne afbalanceres, dette gøres ved lette tryk og mild massage. Normalt er 1-5 behandlinger er typisk nok. Ubehandlet kan KISS problematikken udvikle sig til KIDD-syndrom.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.

Få den hjælp du har brug for

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis.

KIDD

KIDD-syndrom er benævnelsen for et større barn med udiagnosticeret KISS-syndrom, eller det kan være tale om tilkommet dysfunktion i den øverste del af nakken, der har udviklet sig til KIDD-syndrom hos det ældre barn.

Navnet er en engelsk forkortelse for, ”KISS-Induced Dysgnosia and Dyspraxia”, som vi i Danmark har vi oversat til ”kranie-nakkeled induceret dyspraksi og dysgnosi“. Dyspraksi betyder at barnet har nedsat evne til at udføre og lære motoriske færdigheder, og dysgnosi betyder at barnet også har nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk.

Den øvre del af nakken er vigtig for barnets motorik, samt de selvregulerende og sansemæssige funktioner i kroppen. Fejlstillinger og dysfunktioner i denne del af nakken kan derfor forstyrre barnets normale motoriske- og sansemæssige udvikling.

De første symptomer på KIDD-syndromet opdages sjældent før 4 års alderen, dette da børn i opvæksten er gode til at kompensere for dysfunktioner i nerve-, muskel- og skeletsystemet.

Symptomer på KIDD-syndrom kan blandt andet være:

  • Klodsethed.
  • Dårlig balance og koordination.

  • Rastløshed der tenderende til hyperaktivitet.
  • Moderat forsinket motorisk udvikling; både fin- og grovmotorisk.
  • Synlige skævheder, mest i nakke og skuldre, opstår pga. kompensationer.
  • Hyppig hovedpine.
  • Humørsvingninger.

Det er også mange andre lidelser, som kan give mange af de samme symptomer som ved KIDD, det er derfor vigtigt at udelukke andre årsager. Er du i tvivl, vil der ikke ske noget ved at få dit barn undersøgt hos kiropraktor, hvis der er ingen problemer i nakken, er der ingen grund til at påbegynde behandling.

Behandlingen er den samme som for KISS syndrom, dvs. korrektion af fejlstillinger og dysfunktioner af de øvre nakkehvirvler, men også evt. behandling af andre dysfunktioner, som kan være opstået undervejs pga. et uhensigtsmæssigt bevægemønster.

Det tager typisk flere behandlinger at behandle et ældre barn end et yngre, idet fejlpåvirkningen har været til stede i længere tid. Muskulaturen er derfor typisk mere spændt over i længere tid i de belastede områder. Det er også sværere at bryde et ældre barns bevægemønster, derfor kræves typisk 3-10 behandlinger over en periode på ca. 2-6 mdr.

Vokseværk

Ved vokseværk er barnets aktivitetsniveau helt upåvirket. Smerterne forekommer oftest om natten, eller når barnet ikke er i ro, og er af kortere varighed (< 1 time). Tilstanden forekommer som oftest i 3-12 års alderen, og vi kender ikke årsagen til smerterne.

Smerten er typisk lokaliseret i de lange rørknogler i arme og ben, og ikke i ryggen. Smerterne er oftest lokaliseret på forsiden af lårene eller på bagside af underben. Barnet halter ikke, og leddene er upåvirket ved tilstanden. Hvis barnet gentagne gange klager over rygsmerter, så er der sandsynligvis ikke tale om vokseværk.

Vokseværk er en udelukkelsesdiagnose, dvs. at anden årsag til smerterne skal udelukkes først, f.eks. ved hoftesmerter hos børn. Ved vokseværk vil sygehistorien være klassisk, og den kliniske undersøgelse fuldstændig normal. Hvis smerterne er vedholdende og familiens nattesøvn hyppig afbrydes, kan i sjældne tilfælde en røntgenundersøgelse måske berolige bekymrede forældre, men yderligere prøver er der sjældent behov for.

Som regel er der ingen behov for behandling, tilstanden er godartet og vil gå over af sig selv. Smertestillende medicin er unødig da smerterne som regel holder op af sig selv inden virkningen af medicinen indtræder.

Nok infomation?

Eleifend nunc lectus pretium pellentesque quis mattis sapien dictumst id sociis et eget ultrices consectetur tellus, nulla aliquam in pellentesque congue sodales lorem interdum.

Bestil en tid hos os nu og få hjælp til at få det bedre.