Patientsikkerhed
Hos Behandlertorvet har vi selvsagt fokus på patientsikkerhed. Hvis din behandling hos os ikke levede op til dine forventninger, eller hvis der er andre ting ved klinikken eller personalet, som du synes skulle vært anderledes, så er du velkommen til at kontakte os.
Vi tager altid klager meget alvorligt og din henvendelse vil blive taget op på førstkommende møde i klinikken, og herefter giver klinikken en tilbagemelding når din henvendelse er færdigbehandlet.
Hvis der er sket en skade i forbindelse med behandlingen, eller hvis der er andre forhold ved behandlingen du ønsker at klage over, er dette muligt ved at anmelde en patientklage til Styrelsen for patientklager – www.stpk.dk.
Utilsigtede hændelser
Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.
Hvis der er sker en utilsigtet hændelse ved din behandling, skal vores kiropraktorer eller fysioterapeut indgiver en rapport til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du har også selv mulighed for at indrapportere en utilsigtet hændelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed – www.stps.dk.
Patienterstatning
Hvis der er sket en utilsigtet hændelse, har du mulighed for at søge om erstatning. Erstatningssager anmeldes til Patienterstatningen – www.pebl.dk.
På Styrelsen for patientklagers hjemmeside er der også yderligere information om patienterstatning. Din behandler assisterer dig gerne med at lave en anmeldelse.
Du kun kan få erstatning for en skade, der er sket på grund af selve behandlingen, skader der skyldes det problem du er blevet behandlet for, erstattes ikke. Du kan også kun få erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr.