Diskusprolaps
Diskus er en unik bruskskive der ligger mellem ryghvirvlerne, den fungerer som støddæmper og stabilisator af rygsøjlen, samt giver den ryggen betydelig fleksibilitet. Den har sparsomlig blodforsyning, og er derfor er den dårlig til at reparere sig selv efter en skade.
Det yderste hårde lag i diskus kaldes annulus fibrosus, den består af bindevæv udformet som koncentriske lameller der ligger lagvis som årringe i et træ, og indeholder nervefibre. Den indre kerne heder nucleus pulposus, og er blød og elastisk.
Tunge løft med vrid kan forårsage skader på diskus. Ved en discusprolaps opstår revner i bindevævslaget (annulus fibrosus), og den geleagtige kerne kan presses ud i det yderste lag diskus, eller ud i spinalkanalen, og forårsage pinefulde ryg- og bensmerter.
Både i lænden og nakken opstår slitageforandringer hyppigest på de to nederst niveauer. Dette kan fører til prolapser og symptomgivende nerverodafklemninger, samt spinalstenose senere i livet.
Mere information?
Vil du vide mere om præcis dine smerter, hvordan de opstår, og – endnu bedre – hvordan du kan forebygge dem?
Bestil tid nu og få hjælp til at få det bedre.
Ofte stillede spørgsmål ved diskusprolaps
En diskusprolaps heler som regel naturligt over tid. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre smerter og støtte helingen. Rådgivning om gode stillinger og bevægelser samt eventuel smertelindring er vigtigt. En kiropraktoren eller fysioterapeut kan vurderer, om øvelser eller manuel behandling kan hjælpe. Når smerterne aftager, kan genoptræning være nødvendig for at styrke ryggen.
Det er vigtigt, at du er så aktiv som muligt. Bevæg dig ofte og undgå at ligge ned i lange perioder. Bevægelse må gerne give lette smerter, men undgå bevægelser, der forværrer smerterne eller giver sovende fornemmelser i armen eller benet. Det kan forlænge helingen. Vend tilbage til arbejde, når du kan, eventuelt med nedsat tid i starten.
En skanning er som udgangspunkt ikke nødvendig for at vurdere, om du har en diskusprolaps. Diagnosen stilles oftest ud fra dine symptomer og en klinisk undersøgelse. Skanning eller røntgen bruges typisk kun, hvis der er tvivl om diagnosen, hvis du ikke har fået det bedre efter 4–8 uger, eller hvis smerterne er meget kraftige.
Forløbet er forskelligt fra person til person. Nogle kan hurtigt fungere i hverdagen, mens andre i starten har mange smerter. Smerterne aftager typisk over uger, og de fleste får det markant bedre inden for 3 måneder. I sjældne tilfælde kan generne vare længere, men er ofte milde. De fleste har ikke behov for operation.
Få den hjælp, du har brug for
Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.
Symptomer på discusprolaps
Ved diskusprolaps opstår der radiære revner gennem det yderste lag i diskus, og noget af den indre geleagtige kerne presses ud i spinal- eller nerverodskanalen. Prolapset forårsager i varierende grad en betændelsestilstand omkring nerveroden, når de betændelsestimulerende proteiner fra kerne kommer i kontakt med nerven.
Tryk fra prolapset og irritation af nerveroden, udløser udstrålende smerter og symptomer i arme eller ben svarende til nervens forløb og innervationsområde. Smerterne i innervationsområdet i huden, beskrives oftest som sviende og brændende.
En diskusprolaps forårsager oftes ryg- eller nakkesmerter i den tidlige fase, gradvis eller pludselig tilkommer arm- eller bensymptomerne, og senere i forløbet vil arm- eller bensmerterne dominere.
Trykket på nerveroden fra prolapset påvirker nervens funktion, dvs. der kan være varierende grad af kraftnedsættelse og nedsat følelsessans, samt sovende og prikkende fornemmelser i arme el. ben der kaldes parestesier.
Ved diskusprolaps er sygdomsforløbet, symptomer og fund ved undersøgelsen ofte klassiske. Patienterne er ofte betydelig smertepåvirket i den akutte fase, og ved undersøgelsen vil provokationstestene forværre de udstrålende smerter til den pågældende ekstremitet, og aflastning vil reducere smerten. Der kan ses muskelsvækkelse af varierende grad samt refleksudfald og føleforstyrrelser i huden svarende til den påvirkede nerverod.
Prolapsdiagnosen stilles oftest klinisk, men i tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at lave en MR-skanning for at bekræfte diagnosen.
Behandling af diskusprolaps
En diskusprolaps heler naturligt. Du kan sammenligne det med måden, hvorpå et sår heler. Derfor vil der gå noget tid, inden smerterne forsvinder.
Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre for, at smerterne ikke skal være for voldsomme. Det kan være stillinger eller bevægelser, der hjælper, eller det kan være smertestillende medicin.
Vores kiropraktorer eller fysioterapeuter kan vurdere, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i ryggen vil kunne hjælpe. Behandlingen kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre, mens vævet heler.
Når den værste påvirkning af nerverne er ovre, har du måske brug for hjælp til at genoptræne din ryg.
Sørg for at tale med kiropraktoren om alle de ting, som du har spørgsmål til eller bekymringer om.
Hvis det efter grundig forundersøgelsen hos en af klinikkens kiropraktorer vurderes, at der er tale om nerverodspåvirkning i nakken med debut inden for 3 måneder, kan du tilbydes et pakkeforløb for discusprolaps og nerverodpåvirkning i nakken eller lænden.
Pakkeforløb for diskusprolaps og nerverodstryk
Hvis det efter undersøgelsen ved vores kiropraktor vurderes, at der er tale diskusprolaps og nerverodspåvirkning i lænden eller nakken, så kan du være berettiget til pakkeforløbet.
Hvis du har behov for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os.
Tlf.: 7010 0012
Mail: kontakt@behandlertorvet.dk
