Discusprolaps og nerverodpåvirkning i lænden - hvad er der galt?
Nerverne, der går ned i benene, kan blive irriterede, der hvor de udtræder oppe i lænden. Det hedder nerverodspåvirkning, og kan skyldes en diskusprolaps eller andre forandringer omkring lændens led.
Begge dele er naturligt forekommende og kan irritere nerverne uden, at der er en bestemt udløsende årsag.
Symptomer på en diskusprolaps i lænden
De mest almindelige symptomer på en diskusprolaps er smerter og snurrende fornemmelser i benet eller ballen.
Der kan også være et område på benet, hvor du ikke kan mærke så meget, som du normal kan.
Du kan også opleve, at benet ikke er så stærkt, som det plejer at være. Mange har også smerter i ryggen, men det er ikke altid tilfælde.
Smerterne kan være meget voldsomme den første tid og kan påvirke, hvor meget du kan bevæge dig, om du kan sove og hvordan dit humør er.
Et forløb til dig
Hvis det efter grundig forundersøgelsen vurderes, at der er tale om nerverodspåvirkning i nakken med debut inden for 3 måneder, kan du tilbydes et pakkeforløb for discusprolaps og nerverodpåvirkning i lænden.
Forløbet består af en grundig førstegangsundersøgelse og 3 faste statuskonsultationer. Desuden er der særlig tilskud til øvrige behandlinger i forløbet.
Forløbet giver dig ro og tryghed. Kiropraktoren hjælper dig med smerterne, vejleder dig og holder øje med symptomer og faresignaler.
Vær endelig i kontakt med din læge undervejs i forløbet, hvis du synes, du har brug for det. Det er dog ikke noget, du behøver. Kiropraktoreren orienterer lægen og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvid det bliver nødvendigt.
Hvad er behandlingen?
En diskusprolaps heler naturligt. Du kan sammenligne det med måden, hvorpå et sår heler. Derfor vil der gå noget tid, inden smerterne forsvinder.
Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre for, at smerterne ikke skal være for voldsomme. Det kan være stillinger eller bevægelser, der hjælper, eller det kan være smertestillende medicin.
Kiropraktoren vurderer, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i ryggen vil kunne hjælpe. Behandlingen kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre, mens vævet heler.
Når den værste påvirkning af nerverne er ovre, har du måske brug for hjælp til at genoptræne din ryg.
Sørg for at tale med kiropraktoren om alle de ting, som du har spørgsmål til eller bekymringer om.
Kiropraktor
Kiropraktoren har 5 års uddannelse fra universitetet efterfulgt af ét år i turnus og er specialist i rygsygdomme som fx nerverodspåvirkning og diskusprolaps.
Derfor giver det offentlige et særlig højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme.
Hvad kan du selv gøre?
Det er vigtigt, at du er så aktiv som muligt. Hvis du har behov for at ligge ned, så gør det i korte perioder. Bevæg dig tit, så du holder kroppen i gang.
Bevægelser må godt gøre ondt, men bevægelser, som gør smerterne værre eller giver sovende fornemmelser i benet, skal du prøve at undgå. Det er ikke farligt at lave bevægelser, som giver smerter i benet, men det kan betyde, at helingen vil tage længere tid – ligesom hvis man bliver ved med at kradse i et sår.
Gå på arbejde, så snart du kan, hvis det ikke gør smerterne i ben eller balle værre. Lav eventuelt en aftale om kun at være på arbejde nogle få timer i starten.
Skal jeg skannes?
En skanning er almindeligvis ikke nødvendig for at finde ud af om du har en diskusprolaps.
Det er heller ikke nødvendigt, at du bliver skannet eller får taget røntgenbilleder for at vurdere, hvilken behandling der er beds.
Kun, hvis der er tvivl om diagnosen, hvis du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger, eller hvis smerterne er meget voldsomme, skal du måske skannes.
Hvordan kommer det til at gå?
Der er forskelligt fra person til person, hvordan det vil gå. Nogle kan have en normal hverdag, men andre i starten vil have mange smerter og være meget begrænsede i hverdagen.
Smerterne vil typisk blive mindre i løbet af nogle uger, og de fleste får det meget bedre i løbet af 3 måneder. Det kan dog ske, at smerterne ikke er helt væk efter 3 måneder.
Nogle oplever problemer i mere en 1 år, men i de tilfælde er problemerne for det meste så milde, at man kan leve normalt liv med arbejde og en aktiv fritid.
Langt de fleste skal ikke opereres, men hvis symptomerne ikke bliver bedre, vil kiropraktoren senes efter 8 uger henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.
Vær opmærksom på
I meget sjældne tilfælde kan påvirkningen af nerverne blive værre og kræve akut undersøgelse.
Kontakt straks læge, kiropraktor eller vagtlæge, hvis du…
- ikke kan mærke, når du skal tisse eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring.
- er følelsesløs i skridtet, og det fx ikke føles normalt, når du vasker og tørrer dig.
- mister kraft i benet (ikke kan gå på tæer eller hæle, eller ikke kan lave en knæbøjning).
Ofte stillede spørgsmål
En diskusprolaps heler som regel naturligt over tid. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre smerter og støtte helingen. Rådgivning om gode stillinger og bevægelser samt eventuel smertelindring er vigtigt. En kiropraktoren eller fysioterapeut kan vurderer, om øvelser eller manuel behandling kan hjælpe. Når smerterne aftager, kan genoptræning være nødvendig for at styrke ryggen.
Det er vigtigt, at du er så aktiv som muligt. Bevæg dig ofte og undgå at ligge ned i lange perioder. Bevægelse må gerne give lette smerter, men undgå bevægelser, der forværrer smerterne eller giver sovende fornemmelser i benet. Det kan forlænge helingen. Vend tilbage til arbejde, når du kan, eventuelt med nedsat tid i starten.
En skanning er som udgangspunkt ikke nødvendig for at vurdere, om du har en diskusprolaps. Diagnosen stilles oftest ud fra dine symptomer og en klinisk undersøgelse. Skanning eller røntgen bruges typisk kun, hvis der er tvivl om diagnosen, hvis du ikke har fået det bedre efter 4–8 uger, eller hvis smerterne er meget kraftige.
Forløbet er forskelligt fra person til person. Nogle kan hurtigt fungere i hverdagen, mens andre i starten har mange smerter. Smerterne aftager typisk over uger, og de fleste får det markant bedre inden for 3 måneder. I sjældne tilfælde kan generne vare længere, men er ofte milde. De fleste har ikke behov for operation.
Hent folder
Undersøgelsen hos kiropraktoren starter med en samtale omkring dine symptomer og de forventninger du har til behandlingsforløbet.
