Spinalstenose i lænden - hvad er der galt?
Almindelige aldersbetingede forandringer i lænderyggen kan hos nogle personer gøre pladsen i rygmarvskanalen mindre.
Det kaldes spinalstenose eller rygmarvsforsnævring og kan betyde, at nerverne ned til benene har for lidt plads og bliver påvirket.
Du kan også have ondt i ryggen. Det skyldes typisk ikke, at nerverne har mindre plads, men er oftest smerter fra ryggens led og muskler.
Symptomer på spinalstenose i lænden
Spinalstenose i lænden kan give smerter, træthed eller en snurrende fornemmelse i benene. Symptomerne kommer ofte, når du går eller står i længere tid.
Du kan opleve, at benene føles tunge eller svage, og at det bliver sværere at gå langt. Nogle mærker også nedsat følesans eller en anderledes fornemmelse i benene.
Mange oplever, at symptomerne bliver bedre, når de sætter sig ned, holder pause eller bøjer ryggen lidt forover. Nogle har også smerter i lænden, men det er ikke altid tilfældet.
Generne udvikler sig ofte langsomt over tid og kan påvirke, hvor aktiv du kan være i hverdagen, og hvor langt du kan gå uden pause.
Et forløb til dig
Hvis det efter forundersøgelsen vurderes, at der er tale om lumbal spinalstenose i lænderyggen med symptomer i ryggen og til benene gennem maksimalt 1 år, kan du tilbydes pakkeforløbet.
Forløbet består af en grundig førstegangsundersøgelse og 2 faste statuskonsultationer. Desuden er der særlig tilskud til øvrige behandlinger i forløbet.
Forløbet giver dig ro og tryghed. Kiropraktoren hjælper dig med smerterne, vejleder dig og holder øje med symptomer og faresignaler.
Vær endelig i kontakt med din læge undervejs i forløbet, hvis du synes, du har brug for det. Det er dog ikke noget, du behøver. Kiropraktoreren orienterer lægen og vil henvise dig til hospital, læge eller anden specialist, hvid det bliver nødvendigt.
Hvad er behandlingen?
Første del af behandlingen er rådgivning om, hvad du kan gøre for at holde smerterne nede. Det kan fx være stillinger og bevægelser. Smertestillende medicin hjælper kun meget begrænset på spinalstenose og kan generelt ikke anbefales til denne sygdom.
Kiropraktoren vil vurdere, om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i din lænd vil kunne hjælpe. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, men kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til bedre at kunne gå og stå. Kiropraktoren kan også hjælpe dig i gang med træning, som passer til dig og dine smerter.
Langt de fleste skal ikke opereres. Hvis du gennem lang tid har store smerter,
du har meget svært ved at gå, og der ikke er anden behandling, som hjælper, vil kiropraktoren henvise til læge eller hospital, som kan vurdere, om du skal tilbydes operation.
Kiropraktor
Kiropraktoren har 5 års uddannelse fra universitetet efterfulgt af ét år i turnus og er specialist i rygsygdomme som fx nerverodspåvirkning og diskusprolaps.
Derfor giver det offentlige et særlig højt tilskud til et pakkeforløb til disse sygdomme.
Hvad kan du selv gøre?
I din hverdag har du sikkert allerede fundet ud af, hvad der hjælper på smerterne – og hvad der gør dem værre.
Hvis du bøjer ryggen – som du fx gør, når du sidder – bliver der mere plads i rygmarvskanalen, og du vil opleve, at det hjælper. Hvilestillinger, hvor du fx ligger med knæene bøjet op mod brystet, kan også hjælpe.
Bevægelse holder dig – og din ryg – smidig og i form, så det er vigtigt med daglig motion. De este med spinalstenose kan cykle, uden at smerterne bliver værre. Du kan gå korte ture og så holde pauser ved at sidde el ler bøje fremover, når smerterne bliver værre.
Det gør ikke noget, hvis aktiviteterne gør rygsmerterne værre i lidt tid, men forsøg så vidt muligt at undgå aktiviteter, som forværrer bensmerterne betydeligt.
Skal jeg skannes?
En skanning er ikke altid nødvendig for at finde ud af, om du har spinalstenose. En undersøgelse, der kortlægger symptomerne, er almindeligvis nok.
Skanning kan komme på tale, hvis der ikke er tilstrækkelig fremgang inden for de første 4-12 uger, eller hvis symptomer ne er meget voldsomme.
Hvordan kommer det til at gå?
Da spinalstenose opstår på grund af aldersforandringer, udvikles tilstanden typisk over mange år, og der kan være stor forskel på smerterne.
Du kan opleve, at smerterne ændrer sig, så du har gode og mindre gode perioder. Hvis du får behandling, vil du ofte kunne holde smerterne nede, så du forlænger de gode perioder.
Sørg for at tale med kiropraktoren om alle de ting, som du har spørgsmål til eller bekymringer om.
Vær opmærksom på
I meget sjældne tilfælde kan trykket på nerverne blive så stort, at det kræver akut undersøgelse.
Kontakt straks læge, kiropraktor eller vagtlæge, hvis du…
- ikke kan mærke, når du skal tisse eller på anden måde ikke kan kontrollere din vandladning eller afføring.
- pludseligt mister muskelkraft i benene eller har problemer med at styre dine ben.
Ofte stillede spørgsmål
Behandlingen ved spinalstenose fokuserer på at lindre smerter og forbedre din funktion i hverdagen. Du får rådgivning om gode stillinger og bevægelser, som kan holde smerterne nede. En kiropraktor eller fysioterapeut kan vurdere, om øvelser eller manuel behandling kan hjælpe, og kan vejlede i relevant træning. Behandlingen fjerner ikke spinalstenosen, men kan mindske smerter. De fleste har ikke behov for operation.
I hverdagen kan du ofte selv mærke, hvad der lindrer dine smerter. At bøje ryggen, som når du sidder eller læner dig frem, kan give lindring. Hvilestillinger med bøjede knæ kan også hjælpe. Daglig bevægelse er vigtig for at holde ryggen smidig. Mange med spinalstenose kan cykle og gå korte ture med pauser. Undgå aktiviteter, der forværrer bensmerterne markant.
En skanning er ikke altid nødvendig for at vurdere, om du har spinalstenose. Ofte er en grundig klinisk undersøgelse og gennemgang af dine symptomer tilstrækkelig. Skanning kan blive relevant, hvis der ikke er tilfredsstillende fremgang inden for 4–12 uger, eller hvis symptomerne er meget kraftige og påvirker din hverdag betydeligt.
Spinalstenose udvikler sig typisk langsomt over mange år og kan variere meget fra person til person. Du kan opleve både gode og mindre gode perioder. Med den rette behandling kan smerterne ofte holdes nede, så de gode perioder forlænges. Tal altid med din kiropraktor om dine symptomer, spørgsmål og eventuelle bekymringer.
Hent folder
Undersøgelsen hos kiropraktoren starter med en samtale omkring dine symptomer og de forventninger du har til behandlingsforløbet.
