Hovedpine

Hovedpine

Hvis hovedpinen er tilbagevendende og begrænser din evne til at arbejde, studere eller nyde livet, er det vigtigt, at du finder årsagen til hovedpinen.

Hovedpine er en folkelidelse: Næsten alle mennesker har ondt i hovedet af og til, dog har nogle hovedpine meget ofte, og da har tilstanden en bestemt årsag. Der findes mange årsager til smerterne, der er derfor mange forskellige former for hovedpine.

Ikke sjældent har en og samme patient flere forskellige typer af hovedpiner, man taler da om ‘blandingshovedpine’. Disse kan være svære at adskille, og det er uheldigt, da behandlingen kan være vidt forskellig. Korrekt diagnose og individuelt tilpasset behandling er nødvendig, for at behandlingen af din hovedpine bliver effektiv.

Behandlertorvet skræddersyr behandlingen for dig. Vi samarbejder med din læge og tilbyder vejledning og opfølgning efter dit behov.

Mere information?

Vil du vide mere om præcis dine smerter, hvordan de opstår, og – endnu bedre – hvordan du kan forebygge dem?

Bestil tid nu og få hjælp til at få det bedre.

Få den hjælp du har brug for

Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest almindelige primære form for hovedpine. Hovedpinen er lokaliseret i begge sider af hovedet, føles som en trykken/pressen uden at være pulserende. Smerten er mild til moderat og forværres ikke ved almindelig fysisk aktivitet. Du oplever ingen kvalme el. opkastninger, og der er ikke overfølsomhed for lys eller lyd.

Hovedpinen kan skyldes spændinger og stramhed i muskulatur i skulderåget og nakkeregionen, samt spændinger i kæbemuskulaturen pga. ændret bidefunktion og kæbeledsproblemer. Spændingshovedpinen debuterer ofte i perioder med stress og i krævende livssituationer. For lidt søvn, kombineret med stress er en almindelig årsag.

Et behandlingsforløb hos vores fysioterapeut eller kiropraktor kan bestå af ergonomisk rådgivning, massage, akupunktur og øvelser for muskulaturen i skulderåget, nakke- og kæberegion. Dertil kan det være nødvendigt med livsstils- og diætændringer, søvnregulering, stressreduktion og evt. psykologisk intervention.

Nakkehovedpine

Stammer hovedpinen fra nakken, kaldes den nakkehovedpine el. cervikogen hovedpine. Man antager, at nakkehovedpine er den tredje mest almindelige form for hovedpine.

Smerten er som oftest lokaliseret i den ene side af hovedet, smerten starter oftest i nakken, men kan stråle frem i hovedet. Den har moderat intensitet, er ikke-pulserende og har varierende varighed. Den forværres i bestemte stillinger eller bevægelser af nakken, normalt er der reduceret bevægeligheden af nakken i en retning. Lettere kvalme, nakkesvimmelhed og overfølsomhed for lys og lyd kan forekomme.

Smerten i hovedet er refereret fra strukturer i nakken. De smertegivende strukturer er typisk nakkens led, muskulatur og ledbånd. Ofte er der tale om en kombination af muskelspændinger og låsninger i nakkens led, som kan opstå pga. forkert arbejds- eller sovestilling, stress og tidligere piskesmæld.

Behandling af nakkehovedpine hos os består ofte af manuel behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut, dvs. manipulation eller mobilisering af nakke- og brystryg. Manuel behandling suppleres ofte med ergonomisk rådgivning, massage, akupunktur og øvelser for skulderåget og nakkeregion.

Migræne

Migræne en hovedpine, som karakteristisk optræder i anfald af 4 til 72 timers varighed. Hovedpinen er halvsidig, men kan skifte side fra anfald til anfald, den er pulserende og af moderat til intens intensitet.

Migrænen kan være med eller uden aura. Aura er et forvarsel på, at et anfald er på vej. Den opstår ½-1 time inden hovedpinen starter, og kan have forskellige former for synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller taleforstyrrelser. Ofte følges hovedpinen af kvalme og opkastninger, samt overfølsomhed for lys og/eller lyd, derfor foretrækker du stilhed og mørke ved et anfald. Kvinder rammes oftere end mænd, men også børn har migræne.

Mange kvinder oplever migræneanfald omkring menstruation, andre oplever en sammenhæng mellem visse fødevarer og dufte. Låsninger, spændinger el. fejlbelastninger i nakke og skulderåg samt kæbe kan udløse og forlænge varigheden af et migræneanfald. Der kan opstå en ond cirkel, hvor spændinger fører til anfald, der igen fører til yderligere spændinger, der fører til nyt anfald og så videre.

Få den hjælp du har brug for

Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.

Blandingshovedpine

Det kan være svært at skelne en type hovedpine fra en anden, og det er ikke usædvanligt at have flere forskellige typer hovedpine. Man taler da om blandingshovedpine.

Blandingshovedpine er karakteriseret ved en kombination af to hovedpinetyper, f.eks. migræne og spændingshovedpine eller spændings- og nakkehovedpine, der forekommer hos samme person.

Behandling af blandingshovedpine kræver en tværfaglig tilgang. At finde årsagen til hovedpine er vigtig, da årsagsbehandling er nøglen til succes som ved behandling af de andre hovedpineformer.

Et tværfagligt forløb kan omfatte behandlingsforløb hos kiropraktor og fysioterapeut, f.eks. manuel mobilisering og manipulation af rygsøjlen, massage, akupunktur og øvelser. Dertil kan det være nødvendigt med livsstils- og diætændringer, søvnregulering, stressreduktion og evt. psykologisk intervention.

For at undgå afhængighed og udvikling af medicininduceret hovedpine skal medicinsk behandling være strengt reguleret, og evt. medicinsk behandlingsstrategi skal være forebyggende. Medicin mod depression har vist effekt ved blandingshovedpine. Derudover kan specifik medicinsk behandling af migræne være nødvendigt, men tæt kontrol og omhyggelig justering af medicin er en opgave for en speciallæge (neurolog).

Medicininduceret hovedpine

Det er et paradoks, at den medicin du tager for at lindre hovedpinen, kan medvirke til, at du udvikler kronisk hovedpine el. migræne. Omkring 8-10 % af de, som tager store mængder håndkøbsmedicin eller migrænemedicin, udvikler kronisk hovedpine.

Overforbrug af håndkøbsmedicin, f.eks. Treo, Kodimagnyl, Pamol og Ibuprofen eller lignende smertestillende medicin gennem mere end 3 måneder kan medføre, at du udvikler denne form for hovedpine. Også overforbrug af migrænemedicin (Ergotamin og Triptaner) og Kodein kan udløses svær hovedpine.

Typisk ender du i en ond cirkel, hvor den oprindelige hovedpine ændres gradvis til en kronisk, ukarakteristisk migrænelignede hovedpine, som dæmpes noget, men ikke forsvinder helt ved indtagelse af yderligere medicin.

65% af patienterne med medicininduceret hovedpine har migræne som primær hovedpine, 27% har spændingshovedpine og 8% har blandingshovedpine, dvs. hovedpine, der f.eks. har karakter af nakke- og spændingshovedpine eller spændingshovedpine og migræne.

De aktuelle anbefalinger til behandling af medicininduceret hovedpine er information til patienterne, der skal informeres om de mange forskellige komplikationer, et overbrug af medicin kan medføre. Der skal også informeres om behandlingsmuligheder af den tilgrundliggende hovedpine, f.eks. spændingshovedpine og migræne, der har ført til overforbruget af medicin.

Synsbetinget hovedpine

Synsbetinget hovedpine har været kendt i mange år. Hovedpinen kan være forårsaget af ændret syn og samsyn.

Ved ændret syn er hovedpinen som regel relativt mild, den er lokaliseret frontalt og i øjnene, den er ikke til stede om morgenen, men opstår i løbet af dagen, og forværres når øjnene anvendes til synskrævende opgaver. Ved ændret samsyn kan hovedpinen føles værre, men den letter typisk, hvis det ene øjet lukkes.

Der findes flere årsager til nedsat samsyn, men for svagtsynede er skelen den mest almindelige. Både ved ændret syn og samsyn forsvinder hovedpinen i løbet af en uge, når synet er korrigeret.

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine eller Hortons hovedpine, er en relativt sjælden form for hovedpine. Smerten er lokaliseret i eller omkring det ene øje, og/eller i pande- og tindingeregionen.

Den er meget smertefuld og beskrives som jagende og nogle gange af pulserende karakter. Smerten ledsages af tåre- og næseflod, øjet bliver rødt, og øjenlåget hænger. Smerten er ofte intens, og i modsætning til migrænepatienter vandrer patienter med klyngehovedpine ofte hvileløst omkring.

Hovedpinen er karakteristisk ved gentagne og relativt korte anfald (minutter til få timers varighed). Antallet af anfald kan være op til 6-8 gange i døgnet i 1-2 måneder. Hovedpinen svinder spontant for herefter at komme igen måneder til år senere.

Der er flere mænd end kvinder (5:1), der har denne form for hovedpine. Den debuterer ofte i 25-30 års-alderen og er ekstremt sjælden hos børn. Antal, varighed og intensitet af anfaldene aftager som regel med alderen.

Den præcise årsag til klyngehovedpine er ukendt, men det drejer sig sandsynligvis om en dysfunktion i nervesystemet, da der er en unormal sensorisk og autonom nervefunktion. Det er dysfunktionen i det autonome nervesystem, der medfører tåre- og næseflod samt hængende øjenlåg.

Trigeminusneuralgi

Trigeminusneuralgi er ikke hovedpine i almindelig forstand, men snarere en ansigtssmerte. Smerten er som regel halvsidig, men 3-5 % har smerter i begge sider.

Smerten følger Trigeminusnerven (5. hjernenerve), som består af 3 grene, smerten er lokaliseret til de sensoriske grene, som forsyner området i midten og nedre del af ansigtet, dvs. de områder, som oftest bliver ramt er over- og underkæbe.

Smerten er meget intens og kommer i stødlignende, kortvarige anfald af 1-2 sekunders varighed, men en svagere smerte kan hænge ved i minutter bagefter. Anfaldene kommer ofte i serier, og de kan udløses af berøringer og bevægelser, f.eks. tygning, pudsning af tænder og barbering. Smerterne kan være invaliderende og kan hindre både fødeindtag og tale.

I mange tilfælde har man ingen forklaring på årsagen til smerterne, men vedvarende tryk mod nerven synes at være forklaringen på overfølsomheden. Nerven kan afklemmes af blodkar samt muskler og bindevæv, som ligger indtil og irriterer nerven, f.eks. hvor nerven afklemmes af små blodkar, hvor den kommer ud fra hjernestammen, eller dele af kæbemuskulaturen, som den passerer imellem.

Forhøjet blodtryk

Blodtrykket er det tryk, som hjertet og pulsårerne skaber for at pumpe blodet rund i kroppen. Hvis dit hjerte bruger voldsom kraft for at presse blodet ud, eller hvis dine blodårer er trange og stive, vil blodtrykket stige.

Når blodtrykket er forhøjet, taler vi om hypertension. Du mærker sjældent, om blodtrykket er forhøjet, men tendens til hovedpine, svimmelhed og træthed kan være symptomer på hypertension.

Forhøjet blodtryk skyldes ofte et samspil af mange forskellige forhold. Arv, alder, livsstil og stressniveau er vigtige faktorer.

Når du bliver ældre, stiger blodtrykket pga. stivere karvægge. Overvægt, forkert kost og for lidt motion er ofte årsag til hypertension. Rygning, alkoholforbrug og stress er også vigtige faktorer, når der skal gøres noget ved blodtrykket. Mere sjældent kan forhøjet blodtryk skyldes sygdomme i nyrer og binyrer samt hormonforstyrrelser.

Bihulebetændelse

Bihulerne er luftfyldte hulrum i pande- og overkæbeknoglerne. Normalt passerer luft, slim og væske frit ud og ind af bihulerne. Ved bihulebetændelse er den naturlige afløbskanal til næsehulen og svælg tilstoppet el. forsnævret.

Ved bihulebetændelse er symptomerne karakteristiske med hovedpine med smerter i kinderne og panden samt bag øjnene. Hovedpinen vil typisk forværres, når du bøjer dig fremover.

Ved forkølelse el. influenza opstår der hævelse af næseslimhinden, der vil derfor ofte være en jævn overgang mellem forkølelse og bihulebetændelse. Ved en kraftig bihulebetændelse kan du også få feber, og du vil føle dig sløj. Nogle gange kan en betændelse i kæbehulen skyldes en betændt tandrod i overkæben.