Idrætsskader
Har du en Idrætsskade?
Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Forstuvning af ankler og fibersprængninger, samt smerter i skuler, hofter og knæ er nogle af de hyppigste idrætsskader. Der findes to typer idrætsskader, de akutte skader og overbelastningsskader.
Akutte skader opstår pludseligt under træning eller konkurrence. Skaderne kan være meget forskellige af karakter, og de er i høj grad dikteret af, hvor meget kraft og i hvilken retning, skaden er sket.
Overbelastningsskader opstår som følge af forkert belastning eller træning over længere tid. De kan opstå pludselig, men typisk snigende og gradvist, ofte uden at man kan erindre en specifik debut eller årsag til, hvorfor man fik smerten.
Mere information?
Vil du vide mere om præcis dine smerter, hvordan de opstår, og – endnu bedre – hvordan du kan forebygge dem?
Bestil en tid nu og få hjælp til at få det bedre.
Få den hjælp, du har brug for
Uanset hvor du har ondt, hjælper vi dig med at finde – og give – den behandling, du har brug for.
Akutte skader
En akut skade opstår pludseligt og uden nogen form for varsel. Du er sjældent i tvivl om der er opstået en skade, da smerterne som regel begrænser, eller sætter en stopper for din videre aktivitet. Udover smerter er rødme, hævelse og varme, samt direkte eller indirekte trykømhed karakteristiske kendetegn på denne type skader.
Akutte skader kan være af varierende sværhedsgrad, fra lette forstuvninger af ledbånd og bristninger i muskulaturen, til svære ledbåndsskader, hovedskader og knoglebrud. Forekomst, og graden af de akutte skader, er i stor grad afhængig af hvilken idræt du udøver.
Ledbåndsskader og muskelbristninger sker typisk i kontaktidræt med stor kraftudfoldelse og hurtige retningsskift, eksempelvis fodbold og håndbold, mens de sværere hovedskader og knoglebrud typisk sker i idrætter som ridning, cykling og kampsport.
Hvis smerterne er meget voldsomme ved akutte skader, bør du kontakte skadestue eller egen læge. I mildere tilfælde vil akut behandling efter RICE(M)-princippet, efterfulgt af behandling og genoptræning hos fysioterapeut eller kiropraktor, kunne klare skaden.
R: Rest = hvile
I: Ice = kulde
C: Compress = kompression
E: Elevation = løft
M: Mobilisering = bevægelse
Hvile: STOP aktivitet så snart du oplever smerte, at fortsætte kan forværre din skade, hvis knæ eller ankel er skadet undgå vægtbæring de næste 24-48 timer.
Kulde: Læg en ispose eller kuldeomslag på det skadede område, læg aldrig is direkte på huden, da der vil være risiko for frostskader, brug derfor et tyndt viskestykke mellem huden og isposen. Generelt anbefales det at man de første 6 timer bruger is i 20 minutter ad gangen, og holder pause med isen i de næste 40 minutter, derefter anvendes isposen hver 2. time. Vær opmærksom ved brug af kuldepakning på børn og ældre mennesker, og brug aldrig is på bevidstløse personer.
Kompression: Forbind det skadede område med en støttende elastisk forbinding, kompression reducerer blødning og hævelse, men må ikke stramme så meget at den forhindrer blodgennemstrømningen. Fjern forbindingen når du skal sove.
Elevation: Løft det tilskadekomne område, helst over hjertehøjde. Løftet reducerer trykket i blodkarrene, dermed vil der ske mindre blodudtrædning i det skadede område. At holde det skadede område løftet vil også have god effekt på at fjerne hævelsen og væskeansamlingen, derfor er det er det en god ide at fortsætte med elevation i 48 timer efter at skaden er opstået.
Mobilisering: Efter 24-48 timer kan genoptræningen starte. Start med at bevæge det tilskadekomne område uden vægtbelastning, tidlig mobilisering hjælper til en hurtigere heling af skaden, da den reducerer hævelsen og hurtigere giver bevægeligheden tilbage. Det er vigtigt at du ikke oplever vedvarende forværring af smerterne efter mobiliseringsøvelserne, forbigående lettere ømhed er helt normalt.
Overbelastningsskader
Overbelastningsskader opstår når kroppen bliver udsat for forkert og/eller for hård påvirkning gennem længere tid. Skaden kan opstå pludseligt eller gradvist, men ofte har skaden været på vej gennem længere tid, du har måske bare negligeret faresignalerne, men nu siger kroppen pludselig STOP.
Årsagen til overbelastningsskader er, at belastningen på vævet er for stor i forhold til vævets styrke, dvs. at vejen ud af en overbelastningsskade vil være at styrke vævet og reducere belastningen. Vævet kan styrkes gennem specifik og målrettet træning. Belastningen kan reduceres ved at forbedre teknik og variere træningen.
Da der ofte er tale om inflammationstilstande i sener og slimsække samt muskel- og senetilhæftninger, kræver skaden ofte behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Behandlingen foregår parallelt med genoptræningen. Men både behandlings- og genoptræningsforløbet kan være langvarigt, derfor er tålmodighed yderst påkrævet for at opnå et godt resultat.
Overbelastningsskader inddeles i 3 grader, afhængig af sværhedsgrad: :
- Grad 1: Ingen smerter eller ubehag under fysisk aktivitet, men der er typisk smerter bagefter, enten samme dag eller dagen efter.
- Grad 2: Smerter og ubehag både før og efter endt fysisk aktivitet, men selve ydeævne og rutiner påvirkes ikke.
- Grad 3: Smerter og ubehag både før, under og efter fysisk aktivitet. Smerterne er i en sådan stor grad at man er tvunget til at ændre rutiner, belastning og man kan ikke vedligeholde ydeævne.
Tennisalbue
Mange af underarmsmusklerne har udspring fra et lille område på yder- og indersiden af albuen. Ved overbelastninger kan der udvikles en irritationstilstand i disse områder på den albuenære del af overarmsknoglen. Når smerterne er lokaliseret på den yderste del kaldes tilstanden tennisalbue – lateral epikondylitis.
Tennisalbue er den langt hyppigste årsag til albuesmerter, den rammer ca. 1-2% af den voksne befolkning, hyppigst i aldersgruppen 35-50 år.
Tilstanden forekommer hyppigere i manuelt betonede erhverv eller ved fritidsaktiviteter, hvor der laves ensidige og gentagende belastninger af underarm, hånd og håndled. Nogle udvikler tilstande ved computerarbejde, når man arbejder mange timer dagligt, og ved for lidt variation og få pauser fra tastatur og mus.
Blandt idrætsudøvere har ca. 50% af tennisspiller over 30 år haft lidelsen, andre idrætsudøvere som kastere, svømmere, fægtere og baseballspillere har øget hyppighed af tennisalbue.
Slitageforandringer, eller tidligere diskusprolaps i nakken, kan være medvirkende årsager til at tilstanden udvikles.
Ved undersøgelsen ses der ingen hævelser, og den passive bevægelse af håndleddet er normal, men smerterne kan nogle gange reproduceres når albuen strækkes og håndleddet bøjes samtidig. Typisk er der smerter og ømhed lokaliseret til muskeludspringet på den forreste og yderste del af den albuenære del af overarmsknoglen. De kendte smerter reproduceres, når der udføres muskeltest hvor håndleddet bøjes opad, og ved kraftgreb med hånden. Ved tvivlstilfælde kan undersøgelsen suppleres med en ultralydsscanning af region.
Ved akutte og svære tilfælde behandles tilstanden med aflastning, dvs. du skal undgå aktivitet og belastning som provokerer smerterne. Ved mildere tilfælde gives der ergonomisk rådgivning, og en tennisalbue-bandage kan anvendes til at aflaste albuen.
I klinikken behandles tennisalbue med massage, akupunktur, shockwave og styrkeøvelser som udføres langsom og kontrolleret. Der suppleres med behandling af nakkeregion, hvis der vurderes at slitageforandring i nakken kan være medvirkende årsag til tilstanden. De forskellige behandlingstyper kombineres, dvs. at behandlingen tilpasset dig og dine symptomer.
