Ryg- og nakkesmerter
Ondt i ryg og nakke?
Omkring 80 % af befolkningen har rygsmerter en eller flere gange i løbet af livet, omkring 50 % har haft smerter i ryg og nakke i løbet af de sidst 12 måneder, ingen enkelt lidelse koster samfundet mere.
Ryg- og nakkesmerter inddeles efter varighed eller efter årsag. Langvarige smerter ledsages ofte af inaktivitet og ængstelse.
I mange tilfælde er det ikke muligt med sikkerhed at fastslå årsagen til ryg- og nakkesmerter. Derfor kaldes de mest almindelige smerter for uspecifikke ryg- og nakkesmerter, og som oftest drejer det sig heldigvis om helt ufarlige tilstande.
Årsagen til uspecifikke rygsmerter kan være mange, da der er mange strukturer i ryg og nakke som kan forårsage smerter. Smerter i ryg og nakke kan bl.a. komme fra diskus, facetled, muskulatur og ledbånd. Årsagerne kan være stivhed, låsninger, instabilitet, hypermobilitet og slidtage forandringer. Når smerterne kommer fra diskus skyldes de oftest slidtage forandringer (diskusdegeneration), de kaldes da diskogene smerter.
Hvis bækkenleddene er den smertegivende struktur, kan årsagen også være stivhed og låsning (sacroiliacaledssyndrom) eller instabilitet. Hvis der er smerter i forbindelse med graviditet, og smerterne er lokaliseret over bækkenleddene og symfysen, kan årsagen være bækkenløsning. Det er heller ikke ualmindeligt at smerter i ryg og nakke kan genereres fra muskulatur og ledbånd pga. overbelastninger som følge af rygskævhed (skoliose) og benlængdeforskel, samt forkert holdning og arbejdsstilling.
Mere information?
Vil du vide mere om præcis dine smerter, hvordan de opstår, og – endnu bedre – hvordan du kan forebygge dem?
Bestil tid nu og få hjælp til at få det bedre.
Få den hjælp, du har brug for
Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.
Segmentær dysfunktion
En dysfunktion defineres som en funktionsforstyrrelse. Segmentær dysfunktion er en betegnelse, der dækker over en række tilstande, der er lokaliseret i strukturer omkring et bevægelsessegment i rygsøjlen. Betegnelsen er upræcis, da den ikke beskriver, hvilke strukturer der har funktionsforstyrrelse, og den siger ingenting om, hvilken form for dysfunktion, der er tale om.
Betegnelsen angiver blot, at der er tale om en eller flere dysfunktioner af en eller flere strukturer omkring bevægelsessegmentet, og det kan dreje sig om facetled, diskus, nerver og muskulatur samt dertil relaterede vaskulære og lympatiske strukturer. Oftest er der tale om mekaniske dysfunktioner og dertil dysfunktion af nerver og muskulatur omkring segmentet.
Ved mekaniske dysfunktioner kan der ses reduceret eller forøget bevægelighed i segmentet. Reduceret bevægelse kaldes segmentær hypomobilitet og skyldes oftes slitage, stivhed eller låsninger i ryggens led. Når der er funktionsforstyrrelser i facetleddene, kaldes tilstanden facetledsyndrom. Forøget bevægelse i segmentet kaldes segmentær instabilitet og skyldes ofte den instabilitet, der følger diskusdegeneration og løshed i ledkapselen omkring facetleddene.
Dysfunktionerne forårsager ofte sekundære påvirkninger af nervevæv og muskulatur omkring segmentet. Disse dysfunktioner kaldes samlet neuro-muskulære dysfunktioner.
I rygsøjlens overgangszoner er hvirvelerne anderledes anatomisk udformet, og de har anderledes mekanisk funktion end de øvrige ryghvirvler. Funktionelt betyder dette, at den harmoniske bevægelse af rygsøjlen brydes i overgangszonen, og dette forklarer, hvorfor overgangszonerne er særlig udsat for belastninger og mekaniske dysfunktioner.
Segmentære dysfunktioner kan opstå som følge af en ekstrem eller pludselig bevægelse, hvor en eller flere strukturer omkring bevægelsessegmentet påvirkes eller beskadiges, men oftest opstår tilstandene under mere rolige og kontrollerede forhold. Der kan være tale om, at der i forvejen er slitage og stivhed i segmentet, eller at muskulaturen i forvejen er udtrættet. Dette forårsager en mindre dysfunktion i bevægelsessegmentet, og derfor er bevægelighed og motorisk kontrol i segmentet ændret. Denne mindre dysfunktion kan påvirke kroppens evne til at justere for de små og fine bevægelser, der sker i bevægelsessegmentet, og derfor kan en eller flere strukturer omkring segmentet nemt overbelastes eller beskadiges under rolige og kontrollerede forhold.
Når de led-nære strukturer omkring bevægelsessegmentet overbelastes eller beskadiges, kan der opstå hold i ryggen, der omtales som låsninger i ryggen. Årsagen er ofte ukontrollerede reflektoriske spasmer i muskulaturen i området. Andre årsager kan være ældre gentagende overbelastninger og mindre skader, som har medført slitage, stivhed og forkortninger i de led-nære strukturer. Disse kan pludseligt komme til udtryk under eller efter en uvant bevægelse. Ved gentagne segmentære dysfunktioner er årsagen sandsynligvis slitageforandringer i ryggen.
Ved stivhed og låsninger i ryggen er manuel behandling hos kiropraktor eller fysioteraput ofte effektiv. Manipulationsbehandling hos kiropraktor bryder den ukontrollerede spasme i muskulaturen, ved at små specifikke tryk genopretter ledfunktionen og bryder den neuro-muskulære dysfunktion. Hos fysioterapeuten arbejdes der ofte med retningsspecifikke mobiliseringsteknikker og øvelser.
Når det akutte hold i ryggen er overstået, er det vigtig, at den underliggende årsag til dysfunktionen behandles og genoptrænes.
Facetledsyndrom
Facetledssyndrom er en mekanisk dysfunktion, der opstår i et eller flere bevægelsesegmenter i rygsøjlen. Man antager, at smerterne udløses ved en bevægelse, der forstuver facetleddene. Dette kan ske ved trivielle aktiviteter, og det behøver ikke at involvere tunge løft, men er tit forårsaget af uhensigtsmæssige drejebevægelser – måske ting, du har gjort mange gange før. Forstuvningen af facetleddet medfører en betændelsestilstand i ledkapsel og en smertebetinget muskelkontraktion i segmentær muskulatur.
Facetledssmerter er primært lokaliseret i det involverede facetled og den segmentære muskulatur, men tit forekommer diffus udstrålende smerte, der følger det involverede segments sklerotom. Et sklerotom er et område, der deler nerveforsyning med diskus, ledkapsel, sener og knoglehinde. Smerter i sklerotomet opstår, når smertefølsomme nervefibre i diskus, ledkapsel, sener og knoglehinden stimuleres kemisk eller mekanisk.
Smerter fra facetleddene er almindelige, men de forekommer sjældent uden, at der en diskusdegeneration. En stor andel af patienter med kroniske lændesmerter har symptomerne fra facetleddene i større eller mindre grad.
Ved diskusdegeneration opstår der segmentær instabilitet, som ydeligere øger belastningen på facetled og ledkapsel. Ved gentagne forstuvninger og betændelsestilstande i facetleddet kan der dannes en ledkapselfold, der rager ind i ledhulen i facetleddet. Folden har rig nerveforsyning og kan komme i klemme mellem ledfladerne. Afklemning af kapselfolden kan forårsage tilbagevendende smerter fra facetleddene og segmentær muskulatur.
Senere i forløbet af dicusdegeneration kommer slitage af ledbrusken i facetleddene, der gradvis bliver mere markant, og der dannes forkalkninger omkring leddene, der resulterer i, at leddene forstørres. Når facetleddene forstørres, reduceres pladsforholdene i nerverodkanalen, og her kan spinalnerven komme i klemme ved en pludselig eller forkert bevægelse.
I overgangszonene er ryghvirvlerne anderledes anatomisk udformet, og de har anderledes mekanisk funktion end de øvrige ryghvirvler. Funktionelt betyder dette, at den harmoniske bevægelse af rygsøjlen brydes i overgangszonen, og dette forklarer, hvorfor overgangszonerne er særlig udsat for belastninger.
Ved mekaniske dysfunktioner ses sekundær påvirkning af nervevæv og muskulatur omkring segmentet. Disse dysfunktioner kaldes samlet – ”neuro-muskulære dysfunktioner”. De øverste to bevægelsessegmenter (C0/C1 og C1/C2) er overgangszone i nakken, derfor opstår ofte mekaniske dysfunktioner på disse niveauer. På grund af rig nerveforsyning opstår der ofte også neuro-muskulære dysfunktioner på disse to niveauer, der kan medføre betydelige nakkesmerter, hovedpine og svimmelhed.
I brystryggen kan et facetledssyndrom være ret smertefuldt, og i brystkassen kan der også opstå dysfunktioner i ledforbindelserne mellem ribbenene og brysthvirvlerne, der kaldes costo-vertebralt syndrom. Facetled og costo-vertebralt syndrom er to sider af samme sag, der udløses ved drejebevægelser og ofte medfører ret pinefulde smerter, der også kan provokeres ved almindelig vejtrækning.
Facetledssmerter opstår hyppigt i overgangszonen mellem brystryg og lænd, og i lænden opstår facetledsmerter hyppigst på de to nederste niveauer (L4/5 og L5/S1). I disse områder kan rotations- og kompressionsbelastninger overbelaste facetleddene og kan medføre betydelige lændesmerter, der kan stråle ud i bækken, hofter, lyske og lårene. Tidvis ses mave- og underlivssmerter.
Hvis du har mistanke om, at du har pådraget dig et facetled syndrom, skal du starte med hvile og bruge en ispose. Den indledende behandling indebærer at undgå de bevægelser, der provokerer smerterne, men langvarig hvile er ikke tilrådeligt.
De fleste patienter med facetledssyndrom har god effekt af behandling og rådgivning hos kiropraktor eller fysioterapeut, og du oplever ret hurtig reduktion i generne. En kiropraktor retter specifikt og nænsomt på funktionen i leddet, og kiropraktoren kan nogle gange med manipulationsbehandling tilsyneladende mirakuløst fjerne smerterne, hvis en ledkapselfold eller spinalnerven er kommet i klemme. Ved hjælp af små hurtige tryk genoprettes den bedst mulige funktion i leddene og nervesystemet. Ved akut skade vil smerten normalt aftage i løbet af 4-6 behandlinger. I mere kroniske tilfælde, hvor der er diskusdegeneration og slitage i facetleddene, vil behandlingsforløbet være længere, og måske er det ikke muligt at ”fjerne” problemet, men målet med behandlingen vil være at reducere smerterne og bedre livskvaliteten.
Din fysioterapeut eller kiropraktor kan instruere dig i hjemmeøvelser, som mobiliserer det fastlåste område eller styrker den segmentære muskulatur. Rådgivning i form af holdningskorrektion og ergonomi mindsker risikoen for tilbagevendende gener. Regelmæssig motion vil på langt sigt være yderst vigtigt for at skabe mere støtte og stabilitet omkring rygsøjlen.
Intensiteten af smerterne afhænger af sværhedsgrad og årsagen til syndromet. Normalt er smerterne mest intense de første tre dage, og derefter aftager de gradvist. Normalt er helingstiden 2-6 uger for et beskadiget ledbånd eller ledkapsel, men ved svære forstuvninger eller andre årsager kan det tage flere uger, før smerten stilner af.
Betændelsesdæmpende medicin (f.eks. Ibuprofen eller Ipren) og smertedæmpende medicin (f.eks. Pamol) kan anvendes i perioder med smerter, men du skal være opmærksom på de mulige bivirkninger.
Få den hjælp du har brug for
Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.
Maigne syndrome
Maigne syndrom er opkaldt efter den franske ortopæd Robert Maigne, som første gang beskrev syndromet. Da syndromet opstår i overgangszonen mellem brystryg og lænd, som kaldes den thorako-lumbale overgang, benævnes syndromet også thorakolumbalt smertesyndrom.
Hyppigst oplever patienten lændesmerter, som er lokaliseret lavt i lænden eller svarende til bækkenled eller balderegion. Der kan også være smerter i nederste del af maven eller på yderside af hofterne, og i sjældnere tilfælder oplever patienten også smerter i lyskeregionen, som trækker ned mod kønsdelene eller symfysen.
Syndromet opstår som en følge af en mekanisk dysfunktion i overgangszonen mellem brystryg og lænd, og man antager, at smerterne udløses fra facetleddene eller fra en spinalnerve, der kommer i klemme bag facetleddet i nerverodskanalen. I meget sjældne tilfælde kan problemet skyldes smerter relateret til protrusion eller diskusprolaps.
Det er orienteringen af facetleddene, der bestemmer, hvilke bevægelser der kan foregår i de forskellige afsnit af rygsøjlen. I overgangszonene er ryghvirvlerne anderlede anatomisk udformet, og de har anderledes mekanisk funktion end de øvrige ryghvirvler. Funktionelt betyder dette, at den harmoniske bevægelse af rygsøjlen brydes i overgangszonen, og dette forklarer, hvorfor overgangszonerne er særligt udsat for belastninger.
I lænden foregår primært for- og bagoverbøjninger, da orienteringen af facetleddene kun tillader lidt rotation. I brystryggen er facetleddene orienteret anderledes, og her tillades også rotationsbevægelsen, men pga. ribbenene og brystkassen reduceres bevægelsefriheden i rotation. Den tolvte eller ellevte brysthvirvel (Th11-12) er en overgangshvirvel, og anatomisk er de øverste ledfacetter orienteret som i brystryggen, mens de nederste ledfacetter er orienteret som i lænden. Tolvte og ellevte brysthvirvel er ikke en del af brystkassen, derfor tillades større grad af rotation her, og det forklarer, hvorfor den thoraco-lumbale overgang er særlig udsat for belastninger.
Hvis du har mistanke om, at du har pådraget dig et Maigne syndrom, skal du starte med hvile og bruge en ispose. Den indledende behandling indebærer at undgå de bevægelser, der provokerer smerterne, men langvarig hvile er ikke tilrådeligt.
De fleste patienter med Maigne syndrome har god effekt af behandling og rådgivning hos kiropraktor eller fysioterapeut, og du oplever ret hurtigt reduktion i generne. En kiropraktor retter specifikt og nænsomt på funktionen i leddet, og kiropraktoren kan nogle gange med manipulationsbehandling tilsyneladende mirakuløst fjerne smerterne, hvis en ledkapselfold eller spinalnerven er kommet i klemme. Ved hjælp af små hurtige tryk genoprettes den bedst mulige funktion i leddene og nervesystemet. Ved akut skade vil smerten normalt aftage i løbet af 4-6 behandlinger. I mere kroniske tilfælde, hvor der er diskusdegeneration og slitage i facetleddene, vil behandlingsforløbet være længere. Måske er det ikke muligt at ”fjerne” problemet, men målet med behandlingen vil være at reducere smerterne og bedre livskvaliteten.
Din fysioterapeut eller kiropraktor kan instruere dig i hjemmeøvelser, der mobiliserer det fastlåste område, og øvelser som styrker ”kernemuskulaturen” omkring rygsøjlen. Rådgivning i form af holdningskorrektion og ergonomi mindsker risikoen for tilbagevendende gener. Regelmæssig motion vil på langt sigt være yderst vigtigt for at skabe mere støtte og stabilitet omkring rygsøjlen.
Intensiteten af smerterne afhænger af sværhedsgrad og årsagen til syndromet. Normalt er smerterne mest intense de første tre dage, og derefter aftager de gradvist. Normalt er helingstiden 2-6 uger for et beskadiget ledbånd eller ledkapsel, men ved svære forstuvninger eller andre årsager kan det tage flere uger, før smerten stilner af.
Betændelsesdæmpende medicin (f.eks. Ibuprofen eller Ipren) og smertedæmpende medicin (f.eks. Pamol) kan anvendes i perioder med smerter, men du skal være opmærksom på de mulige bivirkninger.
Spondylolistese
Spondylolistese er en forskubning mellem to ryghvirvler. Disse forskubninger kan i nogle tilfælde være symptomgivende og opstår, når en ryghvirvel glider frem eller tilbage i forhold til en tilstødende hvirvel. Som regel ses spondylolistese nederst i lænderyggen, men der ses også nogle gange forskubninger i nakken.
I lænden ses forskubningen ofte på det nederste segment (L5/S1), hvirvellegemet (L5) glider som regel frem på korsbenet som et resultat af et træthedsbrud i hvirvelbuen, der kaldes spondylolyse. Spondylolistese ses også på det næstnederste segment i lænden (L4/L5), da oftest som et resultat af diskusdegeneration og slitage i facetledderne. I nakken ses også spondylolisteser ved slitageforandringer, der kan medføre instabilitet i nakken.
Et træthedsbrud i hvirvelbuen, spondylolyse, menes at være et resultat af gentagne belastninger af hvirvelbuen ved sportslig aktivitet, der indebærer gentagende bagudbøjninger. Den er oftest dobbeltsidig og opstår på den smalle overgang mellem øvre og nedre ledfacetter. Tilstanden konstateres ved røntgenundersøgelse, når der er mistanke om forskubning mellem to ryghvirvler.
Spondylolistese er en almindelig årsag til lændesmerter hos unge idrætsudøvere, der dyrker sport, der indebærer gentagne bagoverbøjninger i lænderyggen, f.eks. gymnastik, udspring, vægtløftning, brydning, roning, volleyball, fodbold, tennis eller badminton.
De fleste patienter, der oplever smerter ved spondylolistese, har god effekt af rådgivning og konservativ behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut. Sjældent er kirurgisk behandling nødvendig.
Den konservative behandling omfatter manuelle behandlingsteknikker, afspænding af muskulatur samt genoptræning. Den seneste forskning har vist, at spondylolistese-patienter har gavn af stabiliserende rygøvelser. Mobiliserende øvelser gavner sjældent og kan forværre tilstanden. Betændelsesdæmpende medicin kan anvendes i perioder med opblussen af smerter. I sjældne tilfælde kan patienter, der ikke har gavn af konservativ behandling, have gavn af en stabiliserende rygoperation.
Diskusdegeneration
Diskusdegeneration er egentlig ingen sygdom, men en naturlig del af vores naturlige aldringsproces. Ikke alle udvikler smerter ved diskusdegeneration, faktisk er degenerationen ganske variabel i natur og sværhedsgrad.
Studier af en-æggede tvillinger har givet os stor indsigt i årsagen til diskusdegeneration, studierne har vist at arbejds- og miljømæssige risikofaktorer bidrager i mindre grad til udvilingen af diskusdegeneration en tidligere antaget, derimot bidrager de genetiske faktorer stort. Det betyder at det er din genetriske arv der har størst indflydelse på hvor disponeret du er for diskusdegeneration, prolapser og slitage.
Næsten umiddelbart efter fødselen viser diskus kemiske og strukturelle tegn på degeneration, de degenerative forandringer er oftest progressive, og reducerer diskus’ evne til at absorbere stød og stabilisere rygsøjlen. Diskusdegeneration vil indirekte påvirke facetleddene, dvs. slitagen i diskus vil påvirke funktion og belastning af facetleddene.
Diskusdegeneration foregår overordnet i tre faser:
- I første fase opstår den akutte skade på diskus, f.eks. ved et pludselig vrid. Den akutte rygsmerter medfører en periode med betydelig dysfunktion i ryggen.
- I anden fase opstår mikro-instabilitet i rygsegmentet, og patienten kan opleve tilbagevendende mekaniske rygsmerter fra diskus og facetled, samt ledbånd og muskulatur. Smerterne karakteriseres ved at være dybe og pinefulde, de forværres typiske ved belastninger og lindres ved aflastninger.
- I tredje fase stabiliseres segmentet igen, og patienten oplever typisk færre episoder med rygsmerter, men ofte opstår der stivhed i rygsegmentet, og patienten kan opleve smerter fra facetled, ledbånd og muskulatur.
Diskogene smerter
Vi ved ikke sikkert hvorfor nogle mennesker udvikler diskogene smerter, og andre ikke, men sandsynligvis er der flere forskellige årsager til hvorfor smerterne opstår, og vi vil her forsøge at forklare nogle teorier.
Den indre kerne i diskus indeholder en række forskellige betændelsestimulerende proteiner der virker irriterende når de kommer i kontakt med nervefibre der er leder smerte. Ved diskusdegeneration opstår der revner i diskus, proteinerne kan da sive ud til nervefibrene i det yderste lag af diskus, dette udløser lokale smerter i ryggen samt diffuse udstrålende symptomer. De udstrålende symptomer kan følge nerverodens innervationsområde, eller et dybtliggende nerveområde der kaldes et sklerotom.
Et sklerotom er et område der deler nerveforsyning med diskus, ledkapsel, sener og knoglehinde. Smerter i sklerotomet opstår når smertefølsomme nervefibre i diskus, ledkapsel, sener og knoglehinden stimuleres kemisk eller mekanisk.
I forskningen er der holdepunkter for at antage, at patienter med øget tendens til betændelse, også har øget tendens til at udvikle langvarige og kroniske rygsmerter pga. indvækst af nervefibrene i diskus ved diskusdegeneration. Dette menes at gøre diskusdegeneration til en mere potent smerte generator.
I hvilken grad den enkelte patient får indvækst af nervefibre er trolig betinget af både mekaniske og genetiske faktoerer. Genetisk arv og mutationer kan påvirke dannelsen af en række proteiner – sandsynligvis også dannelsen af de proteiner, som stimulerer betændelse og nervevækst.
Ved diskusdegeneration reduceres den stabiliserende egenskab i diskus, og rygsøjlen vil i mindre grad kunne modstå mikrobevægelser i segmentet, og bevægelsesegmentet bliver da defineret at være instabilt. Segmentær instabilitet medfører yderlig belastning og slitage på diskus, og kan provokere til en betændelsestilstand omkring segmentet. Både instabilitet og betændelse fører til spasmer i muskulaturen i lænden. Muskelspasme er en refleks som nervesystemet laver automatisk for at forsøge at stabilisere rygsegmentet, disse spasmer kan være ret pinefulde.
Karakteristiske symptomer på diskogene smerter er at de forværres ved fysiske belastninger og siddende stillinger. Smerterne reduceres når rygsøjlen aflastes og rettes ud, f.eks. i liggende og stående stillinger. De er værre om morgen og aften pga. forhøjet væsketryk i diskus, og akkumulerede belastninger i løbet af dagen.
At diagnostisere diskogene smerter kan være ret svært, oftes stilles diagnosen ved de karakteristiske symptomer og kliniske fund ved undersøgelsen. Billeddianostik undersøgelser, som røntgen og MR-skanning hjælper til at stille diagnosen, men kan ikke stå alene, da ikke alle individer med diskusdegeneration oplever smerter.
Patienter der oplever diskogene smerter er ofte forvirret og usikker med hensyn til hvad diagnosen betyder for dem. Forvirringen skyldes til dels benævnelsen ‘diskusdegeneration’, ordet er negativt ladet og patienterne tror ofte at smerter vil forværres med alderen. Ordet beskriver blot udseende af diskus, og ikke udviklingen af smerterne. Det er rigtigt at diskusdegeneration som regel forværres med alderen, men normalt vil smerterne aftage.
De fleste patienter med diskogene smerter har god effekt af rådgivning og konservativ behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut, og du kan opleve reduktion i smerterne ret hurtigt, hvis du følger de gode råd der gives. Den konservative behandling omfatter også manuelle behandlingsteknikker, afspænding af muskulatur og genoptræning. Betændelsesdæmpende medicin kan anvendes i perioder med opblussen af smerter.
Protrusion
Protrusion er en udposning af diskus som skyldes diskusdegeneration. Symptomerne minder meget om symptomerne ved diskusprolaps, dog har smerterne mindre intensitet. Man oplever lændesmerter, der ledsages af udstrålende smerter og føleforstyrrelser i et ben, eller en arm hvis protrusionen sidder i nakken, samt prikkende eller sovende fornemmelser.
De udstrålende symptomer kan følge nerverodens innervationsområde, eller en dybtliggende nervebane der kaldes et sklerotom. Et sklerotom er et område der deler nerveforsyning med diskus, ledkapsel, sener og knoglehinde. Smerter i sklerotomet opstår når smertefølsomme nervefibre i diskus, ledkapsel, sener og knoglehinden stimuleres kemisk eller mekanisk.
De fleste patienter med protrusion har god effekt af rådgivning og konservativ behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut. Behandling omfatter rådgivning, manuelle behandlingsteknikker, retningsspecifikke øvelser, afspænding af muskulatur og genoptræning med fokus på stabilitet. Aflastning og betændelsesdæmpende medicin anvendes i perioder med opblussen af smerter.
Diskusprolaps
Ved diskusprolaps opstår der radiære revner gennem det yderste lag i diskus, og noget af den indre geleagtige kerne presses ud i spinal- eller nerverodskanalen. Prolapset forårsager i varierende grad en betændelsestilstand omkring nerveroden, når de betændelsestimulerende proteiner fra kerne kommer i kontakt med nerven.
Tryk fra prolapset og irritation af nerveroden, udløser udstrålende smerter og symptomer i arme eller ben svarende til nervens forløb og innervationsområde. Smerterne i innervationsområdet i huden, beskrives oftest som sviende og brændende.
En diskusprolaps forårsager oftes ryg- eller nakkesmerter i den tidlige fase, gradvis eller pludselig tilkommer arm- eller bensymptomerne, og senere i forløbet vil arm- eller bensmerterne dominere.
Trykket på nerveroden fra prolapset påvirker nervens funktion, dvs. der kan være varierende grad af kraftnedsættelse og nedsat følelsessans, samt sovende og prikkende fornemmelser i arme el. ben der kaldes parestesier.
Ved diskusprolaps er sygdomsforløbet, symptomer og fund ved undersøgelsen ofte klassiske. Patienterne er ofte betydelig smertepåvirket i den akutte fase, og ved undersøgelsen vil provokationstestene forværre de udstrålende smerter til den pågældende ekstremitet, og aflastning vil reducere smerten. Der kan ses muskelsvækkelse af varierende grad samt refleksudfald og føleforstyrrelser i huden svarende til den påvirkede nerverod.
Prolapsdiagnosen stilles oftest klinisk, men i tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at lave en MR-skanning for at bekræfte diagnosen.
Pakkeforløb for diskusprolaps og nerverodstryk
Hvis det efter undersøgelsen ved vores kiropraktor vurderes, at der er tale diskusprolaps og nerverodspåvirkning i lænden eller nakken, så kan du være berettiget til pakkeforløbet.
Hvis du har behov for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os.
Tlf.: 7010 0012
Mail: kontakt@behandlertorvet.dk
Reces- og spinalstenose
Reces- og spinalstenose er to sider af samme sag og kan ramme alle aldersgrupper, dog rammes ældre oftest. Ved en recesstenose er der en forsnævring af nerverods kanalen, og ved spinalstenose sidder forsnævringen i selve rygmarvskanalen. Begge tilstande forårsager afklemning af nervevæv, og dermed udstrålende smerter til arme eller ben.
Ved diskusdegeneration øges belastningen på facetleddene, og gradvis opstår der slitage og forkalkninger omkring facetleddene der resulterer i at leddene forstørres.
Ved recesstenose er leddene i ryggen forstørret og pladsen til nerveroden reduceret i nerverodskanalen, dette medfører afklemning af nerveroden mellem facetled og hvirvellegemet. Symptomerne ved recesstenose er oftest ensidige i arme eller ben, men dobbelt-sidige afklemning kan forekomme ved slitage i begge sider.
Ved spinalstenose, er der oftest fortykkelse af facetleddene i begge sider og ledbåndene i rygmarvskanalen, og samtidig ses der ofte udposning af diskus, dette medfører at både nerverne og rygmarven kan afklemmes i spinalkanalen. Ved afklemning i lænden vil der være symptomer i begge ben. Hvis er er afklemning i nakken, kan der forekomme symptomer både arme og ben.
Ved lumbal spinalstenose er der en indsnævring af rygmarvskanalen i lænderyggen, og der kan forekomme smerter og førlighedsforstyrrelser i ryg og begge ben. Muskelsvaghed i benene kan forekomme, og sjældent forekommer tarm og blæresymptomer.
Bensymptomerne skyldes afklemning af nerverne til benene. Afklemningen sker når pladsforholdene omkring nerverne bliver for snævre, dette sker når lænden rettes ud, f.eks. når du står eller går. Symptomerne forsvinder når afklemningen ophører og pladsforholdene øger igen, dette sker når ryggen krummes. Ved spinalstenose opleves der symptomer når du står og går, sjældent når du sidder, fx er du symptomfri når du cykler.
Ved stenose i nakken kan der være forsnævring af pladsen til både rygmarven og nerverødderne i nakkeregion. Ved nerverodspåvirkning i nakken kan nervefunktion være påvirket i et specifikt område i den ene arm pga. tryk på nerveroden. Ved rygmarvspåvirkning kan der være reduceret eller tab af nervefunktionen i ben sekundært til kompression af rygmarven i nakken.
Pakkeforløb for spinalstenose
Hvis det efter undersøgelsen ved vores kiropraktor vurderes, at der er tale om lumbal spinalstenose i lænderyggen, så kan du være berettiget til pakkeforløbet.
Hvis du har behov for yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte os.
Tlf.: 7010 0012
Mail: kontakt@behandlertorvet.dk
Cauda equina syndrom
Rygmarven løber ikke hele vejen ned i rygmarvskanalen, den stopper i niveau med den anden lændehvirvel (L2). Under L2-niveau løber spinalnervene ned i rygmarvskanalen som en gruppe nerver der ligner en hestehale, og kaldes cauda equina.
Cauda equina syndrom er en sjælden tilstand, der oftes skyldes en stor diskusprolaps nederst i lænden som trykker på nervene der går til blære og endetarm.
I tillæg til de almindelig symptomer ved diskusprolaps, vil du tabe kontrollen over urinblæren og tarmfunktionen pga. muskellammelser. Der vil være manglende vandladningstrang trods en fylt blære og problemer med at tømme blæren. Der er manglende kontrol over endetarm, dvs. problemer med at holde på afføring og prutter. Parallelt er der manglende følesans i ridebukseområdet, dvs. omkring endetarm, kønsorganerne og på inderside af ballerne.
Tilstanden kan ramme dig pludselig, eller den kan udvikle sig snigende, hvis du allerede har konstateret en diskusprolaps i lænden. Hvis du mistænker at du har pådraget dig cauda equina syndrom skal du øjeblikkelig kontakte din læge, vagtlæge eller skadestue. Syndromet er en medicinsk nødsituation, som kræver øjeblikkelig kirurgi for at fjerne trykket på spinalnervene, forsinkelse kan resultere i ændret blærefunktion og tab af kontrol over endetarmen.
.
Modic
Osteoporose
Osteoporose (knogleskørhed) er den mest almindelige knoglesygdom i Danmark. Ved knogleskørhed sker der reduction i knoglemassen og knoglene svækkes som et resultat af dette, derved kan du pådrage dig brud i en rørknogle eller sammenfald af en ryghvirvel uden større traumer.
Hverdaglige aktiviteter, såsom små løft eller at du rejser dig hurtig fra en stol kan medføre sammenfald af en ryghvirvel. Mindre fald på en hofte eller på arm kan forårsage brud i lårbenshals, overarm eller håndled. Diagnosen stilles ved røntgenundersøgelse og knogletæthedsmåling (DXA-skanning).
Patienter der har knogleskørhed, eller personer der har høj risiko til at udvikle tilstanden, anbefales tilskud af kalk, magnesium og D-vitamin. Kalk er en vigtig byggesten i knoglevæv, og D-vitamin hjælper kroppen at optage kalk og magnesium.
Medicinsk behandling har to formål, at reducere nedbrydningen og øge genopbygningen af knoglevæv. I dag anvendes hovedsaglig bisfosfonater, som hæmmer nedbrydningen og øger knoglemassen i ryg og lårben. Tidligere var hormonbehandling den foretrukkede behandling af kvinder med knoglesskørhed, men behandlingen anbefales ikke idag, da langtidsbehandling med hormoner øger risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme.
Livsstilsændringer forebygger udviklingen af knogleskørhed, fysisk vægtbærende aktivitet og motion stimulerer opbygning af knoglemassen. Regelmæssige gåture og styrketræning er gunstig, men effekten ophører hurtig, hvis du bliver inaktiv igen.
