Svimmelhed
Lider du af svimmelhed?
Svimmelhed kan være forårsaget af en lang række tilstande. Det er sjældent at man finder alvorlige sygdomme som årsag til svimmelhed, men hvis du oplever tilbagevendende eller konstant svimmelhed er det vigtigt at finde årsagen.
Årsagen til svimmelhed kan være mange. Dysfunktion eller sygdom i det indre øre eller balancenerve kan forårsage ret voldsom svimmelhed, og du kan da opleve bevægelsesillusion, kvalme og opkastninger.
Mindre udtalt svimmelhed kan skyldes spændinger og dysfunktioner i nakke, nedsat syn, hjerte- og karsygdomme og bivirkninger af medicin. Mere alvorlige årsager til svimmelhed kan skyldes sygdom el. skade i centralnervesystemet (CNS).
Korrekt diagnose, og individuelt tilpasset behandling og genoptræning, er nødvendigt for et godt resultat ved behandling af svimmelhed. Hos os undersøges du af kiropraktor eller fysioterapeut der også samarbejder med din læge.
Nogle gange er det nødvendigt at du undersøges af en øre-næse-halslæge eller neurolog, for at stille den rigtige diagnose.
Mere information?
Vil du vide mere om præcis dine smerter, hvordan de opstår, og – endnu bedre – hvordan du kan forebygge dem?
Bestil tid nu og få hjælp til at få det bedre.
Få den hjælp, du har brug for
Uanset hvor du har ondt, hjælper vi med den behandling, du har brug for.
Balance
For at opretholde balance og for at orientere dig i forhold til omgivelserne, er du afhængig af flere forskellige sanser.
Ligevægtssansen er baseret på information fra ligevægtsorganet i det indre øre, der registrerer bevægelser og stilling af hovedet. Ligevægtssansen er også vigtig for styring af øjets bevægelse i forhold til kroppens bevægelse. Synet er vigtigt for at vurdere omgivelserne, afstand og bevægelse.
Stillingssansen registrerer kroppens stilling fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener. Stillingssansen kaldes også led- og muskelsans. Her er den øverste del af halshvirvelsøjlen vigtig, da den registrerer hovedets stilling i forhold til kroppen.
Berøringssansen registrerer tryk og bevægelse mod huden, den registrerer form og fasthed af underlaget og giver bl.a. information om bevægelse mellem fødder og underlag.
Information fra ligevægtssansen, synet, stillingssansen og berøringssansen samles og integreres i hjernebarken. Denne integration danner grundlag for vurdering af ligevægt og opretholdelse af balancen og planlægger, hvordan bevægelse skal udføres uden at miste balancen eller for at genoprette balancen.
Hvis en af sanserne reduceres eller går tabt, vil de andre sanser overtage, så ligevægten opretholdes. F.eks. hvis ligevægtssansen reduceres, vil balancen opretholdes ved hjælp af synet og stillings- og berøringssansen.
Synet og evnen til at se i mørke bliver ringere med alderen, men også stillings- og berøringssansen reduceres med alderen. Derfor oplever mange, at de får ringere balance, når de bliver ældre.
Nakkesvimmelhed
Der er sammenhæng mellem nakkesmerter og svimmelhed. Når der opleves svimmelhed, som er forårsaget af akutte eller kroniske nakkesmerter, kaldes tilstanden nakkesvimmelhed.
Nakken er det mest komplicerede led system i kroppen: Den består af 37 separate led, der har som opgave at udføre et mangefold af bevægelser af hoved og nakke. Nakkens muskulatur og led er forsynet med sensoriske nerver, som registrerer både stilling, bevægelse og smerte.
Sensorisk information fra nakken integreres i centralnervesystemet med information fra ligevægtsorganet, synet og stillings- og berøringssans fra fødderne. Denne integration danner grundlag for vores vurdering af balance og ligevægt. Ved nakkesmerter kan den sensoriske informationen fra nakkens led og muskulatur være ukorrekt, dermed opstår svimmelhed.
Ved behandling af nakkesvimmelhed er det vigtigt at finde årsagen til nakkesmerterne. En tidligere nakkeskade kan ofte være årsagen til kroniske nakkeplager, men overbelastning af nakkens led og muskulatur pga. stress, dårlig holdning samt dårlige arbejds- og sovestillinger er også ofte årsag nakkesmerter.
Manuel behandling hos kiropraktor, fysioterapeut eller massør reducerer ofte nakkesmerterne. Dermed reduceres også svimmelheden, men for at opnå et varigt resultat af behandlingen er korrektion af holdning og arbejdstilling samt genoptræning af nakke og balance ofte nødvendigt.
Få den hjælp du har brug for
Øresten
Øresten er en hyppig årsag til svimmelhed. Svimmelheden karakteriseres ved kortvarige forbigående episoder af ret kraftigt svimmelhed med bevægelsesillusion, kvalme/opkastning og svedudbrud i forbindelse med hurtig ændring af hovedets stilling. Bevægelsesillusion beskrives ofte som forbigående rotationer og kan føles som at falde ned i en afgrund.
Tilstanden ses hyppigst i aldersgruppen 50-70 år, kvinder rammes oftere end mænd. Tilstanden skyldes løse krystalpartikler i ligevægtsorganet i det indre øre. I mange tilfælde kendes årsagen ikke til de løse krystalpartikler, men tidligere hovedtraume, virussygdom, stress og Menères sygdom er associeret med tilstanden.
Man mener, at krystalpartiklerne løsner fra et andet område i ligevægtsorganet, eller de dannes pga. koncentrationsændring af salte i væsken i buegangene. Når krystallerne havner i en buegange i ligevægtsorganet, vil du opleve svimmelhed, når du drejer hovedet i buegangens plan.
Hyppigst havner krystalpartiklerne i den bagerste buegang, og symptomerne fremprovokeres da, når hovedet bøjes fremad og bagud, eller hvis du vender rundt mod den afficerede side, når du ligger. Svimmelhed kommer typisk i slutningen af bevægelsen og varer op til 30 sekunder. I forbindelse med svimmelheden kan der ses forbigående ufrivillige øjenbevægelser.
Krystalpartiklerne kan også fæstne sig til de sensoriske fimrehår i buegangen. Hvis dette sker, er svimmelheden mere vedvarende, når du fx ligger i bestemte stillinger.
Diagnosen ørestenssvimmelhed stilles, når du som patient oplever episodisk og kortvarig svimmelhed relateret til bevægelser af hovedet, og når der ved test af buegangene udløses positionsudløst svimmelhed med karakteristisk ufrivillige øjenbevægelser. Tilstanden behandles nemt med repositionsmanøvrer, der har som formål at flytte krystalpartiklerne ud fra buegangen og til hulrummet, som står i forbindelse med buegangene.
Menières
Menières sygdom er opkaldt efter den franske læge Prosper Menière, som første gang beskrev sygdommen. Sygdommen rammer balanceorganet i det indre øre. Den karakteriseres af voldsomme anfald af svimmelhed. Svimmelheden ledsages ofte af kvalme og opkastninger samt en følelse af tryk i det afficerede øre.
Sygdommen er kronisk, og den forløber typisk over mange år. Anfaldene af svimmelhed vil gradvist aftage, dog vil hørelsen reduceres i varierende grad, og der vil være tinnitus-gener. Sygdommen medfører tab af hørelsen i de dybe toner (bas) i modsætning til lyse toner (diskant) ved aldersbetinget nedsat hørelse. 30-50 % rammes på begge ører, dog ikke samtidig, men med flere års mellemrum.
Den eksakte årsag til sygdommen er ukendt, men man antager, at pludselige og uforklarlige trykændringer i lymfevæsken (endolymfen) i det indre øre er årsagen. Overproduktion af lymfe medfører en pludselig trykstigning (endolymfatisk hydrops), dermed strømmer væsken ind i andre områder af det indre øre og forårsager skade. Når trykket normaliseres, vil svimmelheden aftage, men sansecellerne vil efterhånden tage skade af gentagne episoder af forhøjet tryk, derfor opstår nedsat hørelse og tinnitus.
Undersøgelser har vist, at patienter med Mèniéres sygdom har meget oftere smerter fra nakke og kæbe end raske personer, de har også oftere hovedpine og ansigtssmerter. De klager også oftere over nedsat bevægelighed og smerter fra nakken og kæbe. Når disse patienter undersøges, er der ofte ømhed i kæbemuskulaturen samt nakke- og skuldermuskulatur, og der er ømhed af den øverste del af nakken og kæbeled. Hos 75 % af patienterne udløses svimmelhed ved bevægelse af de øverste nakkehvirvler, og hos 1/3 påvirkes tinnitus ved bevægelser af kæben.
Behandling af dysfunktioner i nakke og kæbe hos kiropraktor eller fysioterapeut er gavnlig for denne patientgruppe. Efter behandling oplever patienterne mindre hovedpine og ansigtssmerter, samt større bevægelsesfrihed i nakke og færre smerter i nakke og skulderåg. Videre reducerer intensitet af svimmelhed, utilpashed, tinnitus og trykfølelse i det afficerede øre. Samfundets udgifter til sygedagpenge og uførepension reduceres også betydeligt efter behandlingen.
I dag er der ingen behandling, der kan kurere sygdommen, den er kronisk, og behandlingen rettes derfor mod at lindre symptomerne. Du kan selv reducere hyppigheden og intensiteten på anfaldene ved at undgå stress. I den forbindelse er motion vigtigt, da alle former for motion reducerer stress, men hvis du er hårdt ramt, kan det være svært at dyrke motion.
Da sygdommen forårsager permanente skader på ligevægtsorganet, stilles der større krav til sensorisk information fra synet samt stillings- og berøringssans i nakke og underekstremiteter for at opretholde balance og ligevægt. Målrettet træning med fokus på balance vil derfor kunne gavne dig.
Pga. ændret tryk i mellemøret har nogle patienter gavn af at få sad et dræn i trommehinden, således at der kan passere luft fra mellemøret via trommehinden. Hvis et dræn ikke er tilstrækkeligt, kan et lille apparat (Meniett) påvirke væsketrykbalancen i det indre øre. Apparatet sender en række trykimpulser ind i mellemøret via et dræn i trommehinden.
Virus på balancenerven
Virus på balancenerven, på fagsprog kaldet neuritis vestibularis, er en betændelsestilstand i nerven, som leder nerveimpulser fra balanceorganet i det indre øre til balancecentret i hjernestammen. Betændelsen i nerven forstyrrer impulserne, der ledes igennem nerven, og din hjerne opfatter dette som en sygdom i balanceorganet, og du vil derfor opleve kraftig svimmelhed med bevægelsesillusion (rotationer el. gyngen).
Sygdommen rammer både mænd og kvinder, hyppigst i alderen 30-60 år, sjældent rammes børn, men hvis det sker, rammes drenge hyppigst. Man går ud fra, at betændelsestilstanden skyldes en inflammation eller en virusbetinget infektion, men da sygdommen typisk opstår efter en øvre luftvejsinfektion, går man ud fra, at en virusinfektion er årsagen. Forskere tror, at det er et Herpes-virus, der angriber nerven, man kan i så fald kalde tilstanden et forkølelsessår på balancenerven.
Undersøgelser har vist, at infektionen typisk ikke rammer hele nerven, dvs. at nerveimpulser fra dele af balanceorganet stadig når balancecentret i hjernestammen. Derfor kan du samtidig både have ørestenssvimmelhed fra bagerste buegang og virus på balancenerven på samme side, dvs. den ene tilstand udelukker ikke den anden.
Som patient oplever du svær svimmelhed, kvalme og opkastninger, der forværres ved bevægelse, men symptomerne er også til stede i hvile. Disse forsvinder dog inden for nogle få dage, da centralnervesystemet kompenserer for fejlinformationen fra den syge side. Kigger man på dine øjne, kan der de første dage observeres ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus); når du går, trækker du mod den syge side, og når du forsøger at holde balancen, vil du have tendens til at falde mod den samme side. Efter 2-3 dage er svimmelheden oftest gået over, men en del patienter oplever efterfølgende svimmelhed og ubalance, når de udsættes for hurtige hovedbevægelser, f.eks. når de rejser sig, eller når de dyrker motion. Årsagen er svækkelse af den refleks, som fastholder billeder på nethinden ved hurtige hovedbevægelser, dermed opleves en illusion om bevægelse af omgivelserne.
Eftersom tilstanden går over af sig selv, er der ikke nødvendigvis behov for nogen medicinsk behandling, men i den akutte fase (første 2-3 dage) kan allergimedicin (antihistaminer) reducere kvalme og opkastninger. Nyere forskning viser dog, at ved behandling med binyrebarkhormon opnås fuldstændig restitution 2-3 gange hyppigere end uden behandling. Binyrebarkhormon reducer inflammation, hvilket man tror, reducerer hævelse og kompression af nerven.
Efter 2-3 dage er svimmelheden som regel aftaget, det er da vigtigt at starte med træningsøvelser for at genoptræne balancefunktionen. Jo tidligere du kommer i gang, desto hurtigere kompenserer centralnervesystemet for fejlinformationen fra den syge side, og dermed kommer du hurtigere tilbage til normal funktion. Genoptræningen skal omfatte aktive hovedbevægelser med fiksering af blikket samt balancetræning og gangøvelser. Hos Behandlertorvet hjælper vi dig i de rigtige øvelser samt progression af øvelserne.
Lavt blodtryk
Hvis du kun oplever utilpashed og svimmelhed, når du rejser dig op hurtig fra siddende eller liggende stilling, er der tale om ortostatisk hypotension.
Ved overgang fra siddende til stående stilling sker der normalt et minimalt blodtryksfald, og normalt kompenseres faldet i blodtrykket ved en let pulsstigning. Hvis blodtrykfaldet er større end 20 %, eller hvis den reflektoriske pulsstigning udebliver, vil du ofte føle utilpashed, svimmelhed og/eller besvimelsestendens.
Årsagen til ortostatisk hypotension er ofte ukendt, men den ses oftest hos unge, høje og tynde personer. Tilstanden ses også ofte hos diabetikere, alkoholikere og personer med B12-vitaminmangel, samt hos omkring 10 % af den ældre befolkning. Medicinsk behandling af hjerte- og karsygdomme samt indtagelse af beroligende medicin kan også forårsage lavt blodtryk. Behandlingen er her naturligvis reduktion i mængden af den anvendte medicin, men husk at enhver regulering i lægeordineret medicin skal ske i samråd med din egen læge.
Lavt blodtryk kan være meget svært at behandle, og der findes ingen god medicinsk behandling. Det er derfor vigtig, at du undgår de situationer, som fremkalder symptomerne, dvs. du skal være forsigtig med at rejse dig hurtigt fra siddende eller liggende stilling, samt bruge længere tid når du står op om morgenen. At sove med hovedgærdet løftet 15-20 grader kan hjælpe, da blodvolumen vil øge efter få dage. At starte morgenen med isometriske øvelser i sengen kan reducere blodtryksfaldet, når du står ud af sengen, dvs. du forestiller dig, at du presser mod noget uden at bevæge dig; forsøger at spænde vekselvis muskulaturen i mave, arme og ben.
Undersøgelser har vist, at specifik ortostatisk træning under vejledning af en kyndig fysioterapeut kan være effektivt. Træning for at forbedre styrke og tonus i muskulaturen i underekstremiteterne er også vigtig, mens ældre mennesker også kan bruge kompressionsstrømper for at undgå, at blodet hober sig op i benene. Undgå varme omgivelser og lange varme bade.
